Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Topkirurg i angreb på Christian-læger

Dansk kirurg i USA langer voldsomt ud efter sine danske lægekolleger, der overså batteriet i 1-årige Christians spiserør. Uforståeligt ringe lægekunst, mener han.

Christian døde 14 måneder gammel efter at have slugt et batteri.
Christian døde 14 måneder gammel efter at have slugt et batteri.

Det var uhørt ringe lægegerning af læger uden kendskab til velbeskrevne fænomener, da læger hos vagtlægen og på sygehuset overså et batteri i 1-årige Christian Jim Andersens spiserør. Samtidig kaster det skam på hele faget, at lægerne i Christian-sagen ikke straks undskylder og lærer af sagen.

Så barsk er kritikken fra en dansk kirurg, Preben Brandenhoff, tidligere Rigshospitalet, nu lægelig vicedirektør i afdelingen for hjerte- og lungetransplantationer, California Pacific Medical Center.

Han er rystet over, at en række læger – stort set uanset, hvad der er blevet sagt i Christians sygdomsforløb - kan overse muligheden af et fremmedlegeme i Christians hals.

- Drengen led ikke af en mystisk sygdom, som ingen havde hørt om før. Han døde af kendte komplikationer til et kendt og velbeskrevet fænomen, som den ledende overlæge og hans personale åbenbart ikke var kompetente nok til at genkende, siger Preben Brandenhoff.

Mønter og karabinhager
Børn spiser og inhalerer de underligste ting. Peanuts, mønter, metal-stykker og plantedele.

I sine 12 år som kirurg på Rigshospitalet, op til år 2000, har Preben Brandenhoff selv fjernet bl.a. en 1-krone og en 25-øre fra små børns mavesæk og luftveje. Han har bortopereret et inhaleret hvede-aks fra en lille drengs lunger – og en karabinhage i metal fra et andet barns mave.

At afvise at store ting ikke kan passere ned i børns luft- og spiseveje er dermed absurd, mener Preben Brandenhoff. I Christian-sagen afviste flere læger ifølge forældrene, at Christian på 14 måneder kunne have slugt et to cm brede batteri.

Samtidig foreligger der, netop på grund af tragiske sager, en behandlingsinstruks angående fremmedlegemer i halsen på flere danske hospitaler og klinikker.

Instruksen fra Hvidovre Hospital, der nøje anbefaler røntgenbillede ved indtagelse af batterier, kan endda findes via en google-søgning, påpeger Preben Brandenhoff.

- Det er for mig uforståeligt, at sundhedspersonale, der i det daglige beskæftiger sig med børn, ikke har haft kendskab til disse forhold, som er beskrevet indgående i nyere tid. Endda i et dansk tidsskrift, siger han og henviser til en artikel i Ugeskrift for Læger, der specifikt omhandler faren ved batterier.

Læger skal erkende og sige undskyld
I Christian-sagen siger de ansvarlige overlæger fra Slagelse og Holbæk Sygehus, at der intet er noteret i Christians journaler om batteriet. Derfor har, lyder lægernes påstand, Christians forældre og bedsteforældre aldrig sagt noget om batteriet til lægerne.

Men det er en uhyre arrogant holdning at have som læge, siger Preben Brandenhoff, der som læge dybt beklager de ansvarlige lægers optræden i sagen:

- Hvad angår journalen skal man være klar over at læge- og sygeplejerskejournaler er arbejdspapirer ført af de pågældende personalegrupper, som efter at have udspurgt og undersøgt patienten nedskriver deres egen opfattelse og sammenfatning af oplysninger og kliniske fund. Derfor er journalen ikke noget ”sandhedsvidne”, siger han.

Når Christian døde trods kontakt med 11 læger, er der uden tvivl sket fejl undervejs, siger Preben Brandenhoff.

I stedet for at kaste sig ud i en tvist om ord med den ramte familie, burde lægerne – af hensyn til lægestanden selv – koncentrere sig om at lære af den ulykkelige sag, siger han.

- Jeg lærte på et tidligt tidspunkt i min karriere - af en af Danmarks mest fremtrædende professorer i kirurgi - at tage ansvaret for mine handlinger, også når noget gik galt. Jeg lærte at sørge for at tilkendegive overfor de pårørende, at jeg havde erkendt, hvis noget var gået galt, og at det ville blive rettet og lært af. Det ville have været rart for lægers omdømme, hvis de ansvarlige i denne sag havde gjort noget tilsvarende, siger Preben Brandenhoff.

"Intet nyt i kritikken"
Berlingske Tidende har fremlagt kritikken punkt for punkt for Teis Andersen, lægelig direktør i sygehusenheden Sygehus Nord under region Sjælland, der har ansvaret for Holbæk Sygehus, hvor Christian blev behandlet.

Han siger:

- Der er ikke noget nyt i den kritik. Og der er intet af det fremførte, som vi ikke allerede ved eller gør. Derudover har jeg ingen kommentar i forhold til den konkrete patient-klagesag. Vi afventer den uvildige vurdering fra Patientklagenævnet, ligesom Berlingske Tidende burde gøre.

Indfør krav om videreuddannelse
Men det får ikke Preben Brandenhoff til at helme.

Baseret på Berlingske Tidendes omtale af sagen og dokumentation, bakker han familien til Christian op 100 pct.:

- Efter min opfattelse kan skylden for dette ulykkelige tilfælde kun placeres et sted: Hos det behandlende sundhedspersonale. Forældre og bedsteforældre ville kun kunne være ”skyldige”, såfremt de havde observeret, at barnet slugte et fremmedlegeme og derefter havde valgt at ignorere hændelsen og de symptomer, den medførte. Tværtimod reagerede familien korrekt, men blev summarisk behandlet af overfladiske læger og sygeplejersker.

For at undgå en lignende tragedie fremover, henviser Preben Brandenhoff til ideer fra USA, hvor der er højere krav til fortsat dygtiggørelse og ajourføring af sin viden som læge:

- I USA, hvor jeg nu praktiserer mit fag, er der et krav til fortsat videreuddannelse, som er håndgribeligt på flere måder: Jeg skal hvert andet år kunne dokumentere og præstere 25 timers efteruddannelse pr. år for at få min autorisation fornyet. Over for stabsledelsen skal jeg dokumentere, at jeg årligt udfører et vist antal operationer med et minimum antal komplikationer for at kunne få lov til at fortsætte med at operere.

Hvordan blev du behandlet hos vagtlægen? Fortæl din historie her








Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.