Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Syg dialog

Når samtalen hos lægen kører af sporet, bliver patienten mere syg – og lægerne bliver ramt af flere klager. International forskning viser, at lægens personlige fremfærd er afgørende for vores tillid til lægestanden. Alligevel udgør fag som kommunikation og psykologi kun en brøkdel af lægeuddannelsen.

Ole Bak blev dårlig på sit arbejde og blev kørt på skadestuen. Et ildebefindende, mente lægen. Ole Bak tog tilbage på arbejde – med en blodprop i hjernen.
Ole Bak blev dårlig på sit arbejde og blev kørt på skadestuen. Et ildebefindende, mente lægen. Ole Bak tog tilbage på arbejde – med en blodprop i hjernen.

Et kraniebrud hos en to-årig, som lægen ikke opdager. En sukkersyg, der sendes på apoteket for selv at eksperimentere med insulinsprøjter. Det er to historier fra Berlingske Tidendes læsere om en dialog med lægen, der gik helt skævt.

51-årige Ole Bak fortæller en tredje.

»Den 24. juni sidste år fik jeg et anfald af talebesvær under et møde på mit arbejde. Der var noget på min computer, jeg skulle forklare, men dét, jeg sagde, svarede ikke til det, jeg tænkte.«

I ambulancen mod Hvidovre Hospitals skadestue tog redderne en række prøver. De syntes ikke i tvivl om, at Ole Bak var blevet ramt af en blodprop. Men da han nåede frem til skadestuen, vurderede lægen, at Ole Bak var ramt af et simpelt ildebefindende - måske forårsaget af iltmangel i mødelokalet. Oles tal så normale ud.

»’Du kan godt tage på arbejde igen, du fejler ikke noget’, sagde lægen, og de ord tog jeg for gode varer, selv om jeg kunne mærke, at jeg ikke havde det særlig godt,« fortæller Ole Bak.

På vej ud til en taxa ringede Ole Bak til sin kone, der er sygeplejerske. Hun lyttede. Inden de lagde på, havde hustruen resolut sat sig i bilen og kørte ud til Oles arbejdsplads. Hun syntes, han talte sløret. Og da hun fandt ham i kantinen, hvor han havde kastet voldsomt op, kunne hun også se, at den ene halvdel af hans ansigt hang.

Ambulancen med de selvsamme reddere hastede tilbage. En scanning af Ole viste, at han havde haft mindst én blodprop i hjernen, formentlig to. I dag, et år senere, er Ole Bak sygemeldt, har mistet sit job og har en specialists ord for, at han ikke kan regne med at få det bedre. Om han havde undgået så vidtrækkende konsekvenser, hvis den blodpropsopløsende behandling var blevet iværksat med det samme, ved han ikke. Men han sidder tilbage med en bitterhed på systemet – og en oplevelse af svigt:

»Jeg føler simpelthen ikke, at de gad se mig ordentligt efter i sømmene. Og det burde man jo med sådan en som mig, der ikke kunne gøre mig forståelig og forklare, hvad der skete med mig,« siger Ole Bak.

For sundhedsvæsnet er Ole Bak og hans historie en ambassadør fra Helvede. Det samme kan siges om moren til en lille dreng med to uopdagede kraniebrud. Og om gymnasielæreren, der blev sendt på natapoteket for at eksperimentere med kanyler.

Ingen liv er gået tabt, ligesom det skete i bl.a. sagerne om Christian Jim Andersen, Silke og Dennis, som Berlingske Tidende har afdækket siden juni. Men sådanne fortællinger breder sig fra enkeltpatienter til venner, kollegaer og medier som onde ringe i vandet. Historier om læger og akutte møder med sundhedssystemet, der har skabt utryghed og skuffelse.

Det er også historier som disse, der ender i klagesystemet.

Måske har lægen haft for lidt tid. Måske har patienten oplevet lægens svar som vredt, ufølsomt eller forkert i situationen. Måske har lægen blot glemt at forklare sig.

Uanset hvad har internationale undersøgelser påvist, at en dårlig kommunikation ikke blot betyder klemte følelser – en dårlig dialog har tillige en målbar effekt på patientens faktiske helbred.

Og så klager de. Enten til systemet. Eller til hinanden. Patientklagenævnets direktør, Peter Bak Mortensen, og lægernes egne organisationer vurderer, at op mod halvdelen af alle klager kunne undgås med bedre dialog patient og læge imellem:

»Det er ubetinget sådan, at hvis man sikrer sig en ordentlig kommunikation, vil det give ikke blot en bedre behandling, men også en bedre oplevelse af behandlingen. Dermed mindskes risikoen for klager,« siger Poul Palisz Jaszczak, formand for Lægeforeningens etiske udvalg.

En stor undersøgelse foretaget af 14 canadiske forskere påviste i 2007 en direkte sammenhæng mellem en dårlig »kommunikations-eksamen« på lægestudiet og risikoen for at blive ramt af mange klager i sin senere karriere.

Forskerne fulgte to lægeårgange, i alt 3.424 medicinere. Den fjerdedel af læger, der havde klaret sig dårligst under den i USA og Canada obligatoriske kommunikations-eksamen, var senere ramt af betydeligt flere klager.

Regnet ud i håndterbare tal ville en godt kommunikerende lægestuderende, der praktiserede i 100 år, typisk blive ramt af 2,5 klage. Hvorimod en læge, der var dårlig til at kommunikere som studerende, ville blive ramt af 4,3 klager.

Forskernes konklusioner i JAMA, Journal of American Medical Association, var entydige: Allerede i studieårene kan man udpege de læger, der vil blive forfulgt af klager. Så styrk kommunikationsundervisningen - især af dem, der har ringest talent herfor. Eller i den barske version: Sortér dem fra allerede på lægestudiet.

Trods denne og en række andre forskningsresultater halter de danske lægeuddannelser bagud internationalt, når det gælder fokus på de »bløde« evner. Og værre: Uddannelserne er ude af trit med dét, patienterne forventer i år 2009, mener Peter la Cour, psykolog og selv tidligere underviser på lægestudiet:

»Mange læger er gode til at tale med folk, men de er det ikke i kraft af deres uddannelse. Den kompetence er nærmest ikke-eksisterende i pensum – og det er en katastrofe. For mennesker er jo ikke kun brækkede ben og sænkede blodtal, som lægerne synes er fornemt at forske i. Der bliver det et samfundsproblem: Vi uddanner læger, som vi ikke vil have, og ikke kan bruge til noget,« siger Peter La Cour.

Bo Møhl, leder af Rigshospitalets psykiatriske klinik og ligeledes tidligere underviser på medicinstudiet, istemmer kritikken:

»Vi ved fra tidligere undersøgelser, at de unge læger faktisk er mere empatiske og bedre til at tale med mennesker i begyndelsen af studiet, end når de er færdige. Det er fatalt. De disciplineres til kun at kigge efter det organ, de skal »tage sig af«, men mister blikket for det hele menneske og de psykosociale reaktioner,« siger Bo Møhl.

Berlingske Tidende har undersøgt indholdet af emner som »kommunikation«, »psykologi« og »patientkontakt« i studieordningerne på landets tre lægeuddannelser, universiteterne i Århus, Odense og København.

Flere fag – f.eks. kurser i almen medicin, neurologi og kirurgi – har delfokus på kommunikation indimellem den lægefaglige teori. Men ser man på fag, der udelukkende beskæftiger sig med at møde patienten - hvad enten denne er vred, uvidende, angst, ung eller dødeligt syg - udgør fagene en til to pct. af den samlede studiebyrde.

Eksempelvis udgør kurset »Sundhedspsykologi« og den efterfølgende eksamen fem ECTS-point ud af en samlet lægeuddannelses 360 point på Københavns Universitet. Kurset »Sundhedspsykologi og kommunikation« på Århus Universitet fylder det samme.

På Syddansk Universitet, hvor medicin-uddannelsens studieordning fremhæver kommunikationsfærdigheder langt oftere end de to øvrige studier, fylder fag med hovedoverskrifter som »Kommunikation« og »Medicinsk Interview« alt iberegnet 13 ECTS-point på bachelordelen, mens kommunikationsundervisningen de sidste år af den medicinstuderendes studie foregår ude på klinikophold.

Omend studieordningernes reelle indhold af kommunikation kan være vanskeligt at sammenfatte, vurderer Niels Bentzen, professor ved Københavns Universitet, at de studerende får omkring 100 timers undervisning (fire ud af 360 ECTS-point) i kommunikation og konsultationsklinik, før de er færdige. Det er efter hans vurdering nok:

»De enkelte studerende har forskellige evner til at mestre og lære kommunikation. Gennem undervisningen håber vi på, at de får så meget selvindsigt, at de lærer noget om sig selv, så de, der er gode til at kommunikere, vælger et klinisk speciale med patientkontakt,« siger Niels Bentzen.

På andre studiesteder giver studielederne udtryk for ærgrelse over, at den »blødere« kommunikationsundervisning er klemt:

»En god kommunikation er på linje med en god faglighed i øvrigt en nødvendig forudsætning for at hjælpe patienten bedst muligt med hans/hendes problem. Vi har forsøgt at opprioritetere det i Århus. Men det kan altid blive bedre,« siger Hans Christian Kjeldsen, undervisningsansvarlig på Almen Medicin, Århus Universitet.

Formanden for Lægeforeningens etiske udvalg, Poul Palisz Jaszczak, efterlyser mere fokus på kommunikation under uddannelsen:

»Det teoretiske grundlag for kommunikation er helt nødvendigt i et fag, der hele tiden involverer møder med mennesker. Men kæden falder nok af, fordi vi har rigtig svært ved at formidle såvel gode som dårlige erfaringer videre. Vi har sovet i timen. Vores lyst til at dele viden er simpelthen for ringe.«

Forbedringer kan være på vej på Århus Universitet, hvor studieordningen er under revision. En særskilt eksamen og flere dedikerede undervisere er en af ideerne, siger professor Bo Christensen, Afdeling for Almen Medicin i Århus.

»Kommunikation har ikke en central placering i den nuværende studieplan. Ved den nye studiereform kommer der mere fokus på det. Man bør integrere kommunikation i hele studieforløbet. Det er især der, det skal gøres bedre.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.