Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sundhedsstyrelsen er en vagthund uden tænder

Sundhedsstyrelsen betragter sig selv om patienternes vagthund. Men når det handler om at sikre ensartede retningslinier for skadestuernes behandling af berusere, er det en vagthund uden tænder, erkender tilsynschef.

Selv om Sundhedsstyrelsen nu går ind i sagen om skadestuernes rammer for modtagelse, observation og behandling af bevidstløse berusere, bliver der ikke tale om en stor-skala operation.

Det oplyser Anne Mette Dons, chef for tilsyn i Sundhedsstyrelsen,

"Vi kan kun gøre regionerne opmærksom på helt bredt, at man skal have instrukser, der sikrer bevidsthedssvækkede, muligt påvirkede patienter modtages, observeres og behandles optimalt. Vi har ikke mulighed for at gå ud på samtlige sygehuse og tjekke hver enkelt instruks. Men vi kan henlede opmærksomheden på, at forholdene skal være i orden og på niveau med det, der angives i afgørelsen fra Patientklagenævnet," siger Anne Mette Dons.

Med andre ord kan styrelsens embedslæger tjekke konkrete skadestuer i Berlingskes rundspørge. Resten af sygehusene vil groft sagt kunne nøjes med et ”ja” til et spørgsmål om alt er i orden – uden at risikere andet end et ”det var godt” fra styrelsen, hvor selvforståelsen er, at man er borgernes vagthund.

Det virker ellers ikke som et kæmpe arbejde. Hvorfor kan I ikke gennemgå samtlige instrukser?

"Driftsansvaret ligger hos regionerne og de læger, der har ansvaret for de relevante afdelinger. Vi kan ikke kontrollere, at alt er i orden hele tiden," siger Anne Mette Dons.

Men når det handler om efterspillet på 16-årige Christian Dam Midtgaards død, så smed styrelsen fløjlshandskerne og krævede markante forbedringer af bl. a. de gældende instrukser på skadestuen ved Århus Sygehus.

Anne Mette Dons understreger, at hun ikke kan kommentere den konkrete sag i detaljer.

"Men jeg kan kommentere, hvordan der efterfølgende er blevet arbejdet med den".

Tæt dialog
Kort efter Christian Dam Midtgaards dødsfald kom sagen til Sundhedsstyrelsens kendskab, og der blev iværksat en embedslægeundersøgelse af hvad der var foregået. Embedslægens undersøgelse blev stoppet, da Patientklagenævnet gik ind i sagen. For når Patientklagenævnet går ind i sager, er det nævnet og ikke embedslægerne, der har forkørselsret til at køre sagerne færdige.
Men sideløbende med Patientklagenævnets undersøgelse tog Sundhedsstyrelsen kontakt til Århus Sygehus for at få dem til at forbedre de daværende procedurer.

"Vi har været i tæt og langvarig dialog med sygehuset for at få bragt forholdene i orden. Vi er tilfredse med resultatet," siger Anne Mette Dons.

Sundhedsstyrelsen vurderede i samme omgang, om der var tale om et generelt problem.

"Men sammen med vores sagkyndige vurderede vi, at der var tale om lokale forhold, som skulle bringes i orden".

"Vi er enige i, at problemet i sagen var manglende instrukser. Derfor er vi tilfredse med den afgørelse, der kom fra Patientklagenævnet".

Men hvad har I gjort for at sikre, at det arbejde, der er sket i Århus er blevet udbredt til samtlige skadestuer i landet?

"Hver gang vi modtager afgørelser fra Patientklagenævnet overvejer vi, om der er grund til at rejse generel opmærksomhed på problemet. I denne sag har det været vores vurdering, at der var tale om et konkret og ikke et generelt problem. Vores sagkyndige sagde, at det var usædvanligt ikke at have en instruks. Derfor har vi ikke gjort noget," siger Anne Mette Dons.

Sygehuse kan anonymt indberette utilsigtede hændelser, som efterfølgende kan blive taget op af Sundhedsstyrelsen. I årsrapporten fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase under Sundhedsstyrelsen for 2006 er en sag, der ligner sagen om Christian Dam Midtgaard, beskrevet.

Sundhedsstyrelsen har ikke gjort andet for at udbrede kendskabet til de muligheder for forbedringer, som sagen rummede.

Århus Sygehus er nu kommet helt i top i forhold til at håndtere bevidsthedssvækkede, muligt påvirkede patienter. Århus Sygehus er gået fra at have de formentlig mest mangelfulde til de bedste rammer på området. Med andre ord er der tale om et skoleeksempel i forbedringer og i moderne instrukser.

Hvordan har i sikret, at alle landets sygehuset mindst tilbyder deres patienter samme rammer?

"Vi har erklæret os tilfredse med niveauet i Århus, men vi har ingen beføjelser til at gennemtvinge forbedringer på andre sygehuse. Det er regionerne, der driver sygehusene, og vi har ingen godkendelsesmæssig kompetence."

Så det er ene og alene op til sygehusene og regionerne, om de vil lære noget af de sager, hvor det går galt. I kan ikke bestemme, hvad der skal være landsdækkende standard, selv når der er tale håndtering af akutte patienter?

"Nej. Det kan vi ikke".

Er det i virkeligheden udelukkende op til regionernes gode vilje, hvis sager, der fører til store forbedringer ét sted skal føre til forbedringer af hele systemet?

"Ja. Det er op til deres gode vilje. Men den har de også".

Vi taler om, at der er kommet noget godt ud af en tragisk sag. Som borger må jeg spørge: Burde sådanne erfaringer ikke blive delt og implementeret i en fart?

"Det har du ret i. Der er erfaringer at hente mange steder i regionerne. Sundhedsloven forpligter de enkelte regioner til at analysere utilsigtede hændelser og drage viden ud af dem. Men vi har ikke nogen struktur herhjemme, der skal sikre, at løsninger på konkrete problemer samlet set bliver sat igennem fra et centralt hold. Du kan sagtens have ret i, at der er brug for at dele gode erfaringer ud om konkrete praktiske løsninger. Det kan godt være, at der brug for et forum, hvor regionerne som sygehusejere kan dele erfaringer om, hvordan de i praksis har rettet op på forhold på baggrund af konkrete sager".

Rundspørge
Tilbage i 2005 vurderede Sundhedsstyrelsen, at der ikke var behov for at sætte landsdækkende lup på de problemstillinger, der var gældende i sagen om Christian Dam Midtgaard.

"Det var vores indtryk dengang og det er stadig vores indtryk, at samtlige andre skadestuer har instrukser på dette punkt".

Sundhedsstyrelsen foretog vurderingen torsdag i denne uge, hvor Berlingske Tidende interviewede tilsynschefen.

Berlingske Tidende iværksatte et rundspørge til 22 skadestuer for at indhente oplysninger om deres instrukser. Materialet blev herefter vurderet af Torben Mogensen, vicedirektør ved Hvidovre Hospital og en af de førende eksperter i patientsikkerhed.

Han erklærede, at niveauet for instrukser gjorde flere skadestuer til dumpe-kandidater.

Da Berlingske Tidende fredag præsenterede resultatet af rundspørget for Anne Mette Dons, førte det med det samme til, at styrelsen bad embedslægerne i de relevante regioner at undersøge forholdene nærmere. Samtidig vil styrelsen skrive til de fem regioner og bede dem bekræfte, at deres instrukser lever op til de krav, som lægges til grund for Patientklagenævnets afgørelse i sagen om Christian Dam Midtgaard.

Hvilke mekanismer sikrer, at når der er tale om sager, der gennemgribende forandrer instrukser, indretning og procedure ét sted, så bliver samme forbedringer gennemført i resten af landet?<

"Som tingene fungerer i dag er der ingen instans, der har bemyndigelse til at gennemtrumfe indførelsen af én bestemt løsning. Det er op til regionerne, der ejer sygehusene og står for driften af dem, at sikre en høj standard".

Vi taler altså om et patientklagenævn, der kan rette kritik. En styrelse, der kan vejlede et konkret sygehus om forbedringer, men som ikke kan sikre ensartet høj, landsdækkende standard. Men ingen kan sikre ensartede, landsdækkende høje standarder selv om konkrete sager har ført til store forbedringer lokalt. Hvor er fordelene i det set fra et patientsikkerheds-synspunkt?

"I Danmark er det regionerne, der har driftsansvaret for sygehusene. Fordelen er, at regionerne har mulighed for at lave forskellige lokale løsninger. Hvis vi i Sundhedsstyrelsen skulle bestemme sådanne detaljer, så havde vi ikke længere et regionalt ledet sygehusvæsen. Sådan er konstruktionens natur. Men når vi taler om patientsikkerhed er det ikke mit indtryk, at regionerne er ligeglade med, hvad vi siger".

Er det system en fordel eller en ulempe for spredning og hurtig implementering af viden?

"Det kommer an på, hvilke sager, der er tale om. Vi spreder viden om utilsigtede hændelser. Det er ikke vores opgave at påpege præcist hvilke løsninger, der er de rigtige. For det er regionerne, der skal drive sygehusene. Vi kan komme med input om erfaringer. Men det er meget sjældent, at vi påpeger én løsning som den rigtige. Vi giver eksempelvis vejledninger om, at der skal være instrukser, men ikke hvordan instrukserne skal udformes".

"Det er rigtigt, at der ikke er nogen aktør eller myndighed, der kan sikre samlede, ensartede løsninger. Selvfølgelig kan man anbefale, at regioner deler løsninger på forskellige områder."

Undskyld mig igen. Jeg kan simpelthen ikke forstå det her anderledes end sådan: Ingen kan altså tvinge regionerne til at gøre tingene på en bestemt måde - heller ikke når det drejer sig om at lave de bedst mulige instrukser på skadestuer - instrukser der kan redde liv?

"Det er fuldstændig korrekt".

Sundhedsstyrelsens rolle er vagthundens: I skal gø, når der er fare på færde?

"Ja, det er rigtigt".

Men i kan aldrig komme til at bide?

"Nej. Men når vi taler om patientsikkerhed, så handler mere om at alle bliver klogere frem for at have en styrelse, der bider".

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.