Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sundhedsøkonom tvivler på ensretning

Danskerne ved godt, at der er forskel på læger i Rødby og i København, siger professor i sundhedsøkonomi, der advarer imod alt for firkantede retningslinier.

Planerne om indførelse af fælles, landsdækkende vejledninger for vagtlægerne, vækker ikke udelt begejstring hos Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

”På den ene side er det godt med fælles retningslinjer. På den anden side skal der hele tiden være plads til det lægelige skøn. Det værste, der kan ske, hvis man indfører en visitationsretningslinje, er, at lægerne i en klagesag kan slå ud med armene og sige: ’Jeg henholdt mig til reglerne’,« siger han

Berlingske Tidende har gennemgået rammerne for vagtlægeordningen, og her står det klart, at der er meget stor forskel på graden af vejledning, som vagtlæger har adgang til, når de er på vagt.

Kjeld Møller Pedersen peger på, at danskerne med de fem stor-regioner har fået en højere grad af ensartethed på vagtlægeområdet– selv om der stadig er stor regional forskel.

»Med fem regioner er det sandsynligvis blevet mere homogent. Fordi man der retter ind efter hinanden. Når jeg går til lægen i Rødbyhavn, så er jeg helt sikker på, at det ikke er helt det samme, som når jeg går til lægen i Kolding. Det ved danskerne godt. At tro, at det er det samme er både naivt og urimeligt.«

At der ikke hidtil har været nationale vejledninger for vagtlæger, hænger sammen med, at vagtlægeordningen styres af de praktiserende læger.

»Forskellen på graden af vejledning er dybest set en refleksion af, at lægerne i lægevagten klarer sig uden i dagtiden. Man kan måske sige, at det havde været naturligt, at man havde fået afstemt nogle ting, og dermed også at man havde diskuteret nogle fælles retningslinjer for lægevagten, da man lavede de nye regioner. Men lægeprofessionen er meget individuel. Vagtlægerne er oftest praktiserende læger, der, når de arbejder i dagtiden, heller ikke har nogen visitationshåndbog, de sidder og slår op i. Derfor viderefører de på forskellig vis i regionerne den praksis, de har i deres øvrige arbejdstid,”siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.