Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politisk flertal for at ændre vagtlægers aflønning

Et flertal i Folketinget ønsker hele vagtlægesystemet ændret i kølvandet på Berlingskes afdækning. Resultatløn, hvor læger får flere penge, hvis patienten afsluttes i telefonen, skal erstattes af timeløn.

En situation, hvor læger overhovedet kan mistænkes for at tænke mere på deres egen tegnebog end på patienternes ve og vel, bør undgås. Derfor skal vagtlægernes meget forskellige honorarer snarest muligt erstattes af en flad timeløn eller andet, som ikke er resultatorienteret.

Det er sundhedsordførerne fra Folketingets største partier på tværs af ideologiske skel enige om.

Tanken om, at en vagtlæge får 86 kroner for at afslutte patienten i telefonen, men kun 37 kroner for at sende vedkommende videre til yderligere undersøgelse er for Dansk Folkepartis ordfører, Liselott Blixt, »helt, helt forkert«:

»Læger skal have fast løn, uanset om de har 200 eller tre patienter på en aften. Så jeg vil tage det med i en efterhånden lang række spørgsmål til sundhedsministeren. Hvis en læge får honorar per patient, kan han ikke være særlig interesseret i at tale ret længe med hver enkelt,« siger hun.

Socialdemokraternes Sophie Hæstorp Andersen mener ligeledes, at hele vagtlægesystemet skal gennemgås med tættekam for at finde bedre måder at gøre tingene på. En omlægning af lønnen er et godt sted at begynde:

»Vi må gå over til et system, hvor der er mere fokus på kvalitet, ikke kun på kvantitet. Her kan lønstrukturen være et vigtigt element, når vi diskuterer det her helt forfra. Vi har i ti år diskuteret kvaliteten i vores sygehuse, men først nu begynder vi at kigge på, hvad de praktiserende læger og vagtlæger yder for pengene. Det skal vi have taget fat på,« siger hun.

SFs Jonas Dahl mener, at Berlingskes dækning med udgangspunkt i sagen om etårige Christian rejser det grundlæggende spørgsmål, om vagtlægesystemet skal skrues helt anderledes sammen.

»Vi skal sikre os, at vi ikke på noget tidspunkt kommer i en situation, hvor lægerne mistænkes for at tænke penge fremfor kvalitet,« siger han.

Venstres Birgitte Josefsen vil ikke blande sig i aflønningen af vagtlæger, der aftales i en overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation og Danske Regioner. De forhandlinger ligger for tiden stille efter et sammenbrud for få uger siden.

»Men jeg går ud fra, at begge parter strikker en overenskomst sammen, der sikrer, at borgerne altid får den bedste kvalitet, når de henvender sig til lægen,« siger hun.

Vagtlægers honorar per patient ligger mellem 37 og 298 kroner, afhængig af kontakttype og tid på døgnet.

Sådan oplever danskerne mødet med vagtlægen










Hvordan blev du behandlet hos vagtlægen? Fortæl din historie her

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.