Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Løkke: Christians død fører til beslutninger om vagtlæger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ”berørt” af sagen om lille Christians død og varsler i et brev til drengens mormor, at dødsfaldet vil føre til beslutninger om vagtlægeordningen.

Christian Jim Andersen døde i november 2008, efter at flere læger og vagtlæger overså, at den 14 måneder gamle drenge havde slugt et minibatteri.
Christian Jim Andersen døde i november 2008, efter at flere læger og vagtlæger overså, at den 14 måneder gamle drenge havde slugt et minibatteri.

Sagen om lille Christians død får nu statsminister Lars Løkke Rasmussen til at varsle beslutninger om vagtlægeordningen.

Det skriver Lars Løkke Rasmussen i et brev til Christians mormor, Jette Pedersen fra Vor Frue ved Roskilde.

”Som jeg kan forstå, at du er klar over, har sundhedsministeren på baggrund af blandt andet medieomtalen af sagen vedrørende Christians dødsfald, anmodet Sundhedsstyrelsen om at iværksætte en undersøgelse af vagtlægeordningen. Undersøgelsen skal danne baggrund for en politisk stillingtagen til, om der er behov for at foretage generelle ændringer af ordningen,” skriver Lars Løkke Rasmussen i sit brev til Jette Pedersen.

I sit brev til Jette Pedersen betegner statsministeren sagen som ”tragisk” og han indleder brevet med at fortælle Christians mormor, at det har berørt statsministeren meget at læse om sagen, som Berlingske Tidende afdækkede i juni måned.

Bekymret over ministers udtalelse
Christian Jim Andersen døde i november 2008, efter at flere læger og vagtlæger overså, at den 14 måneder gamle drenge havde slugt et minibatteri.

Det til trods for, at Christians forældre og bedsteforældre efter eget udsagn advarede flere læger om, at de havde en klar mistanke om, at Christian havde slugt et batteri.

De havde ret, og batteriet endte med at ætse hul i drengens spiserør med dødelige blødninger til følge.

Jette Pedersen har blandt andet skrevet til Lars Løkke Rasmussen, fordi hun var bekymret for, om sundhedsminister Jakob Axel Nielsen ville påvirke en behandling af en klage fra familien i sagen, der nu er indbragt for Patientklagenævnet.

Hun er bekymret, fordi sundhedsministeren i et interview på TV2 News i juni sagde om Christians død, at ”det var ikke vagtlægeordningen, der var noget galt med.”

Men Lars Løkke Rasmussen lover, at der er vandtætte skotter mellem sundhedsministeren og klagesystemet i sundhedsvæsenet:

”Sundhedsministeren understreger, at hverken han, hans ministerium eller andre myndigheder kan gå ind i Patientklagenævnets behandling af konkrete patientklagesager, og at han er enig med dig i, at dette naturligvis også gælder i forbindelse med sagen vedrørende Christians dødsfald, skriver Lars Løkke Rasmussen i sit brev.


I lægens hænder on Facebook


200 danskere: Sådan oplever vi vagtlægen



Fik du læst deres historier?



Oplevelser med vagtlægen i dit område


Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.