Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lægerne langer ud efter regeringen

Sammen med Regionerne retter PLO et hårdt angreb på regeringen, som med daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens underskrift på et brev i 2007 afskar PLO og regioner muligheden for at undersøge vagtlægeordningen til bunds.

Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) drager nu statsminister Lars Løkke Rasmussen direkte ind i sagen om vagtlægerne.

Efter at Berlingske Tidende for fem dage siden afdækkede 14 måneder gamle Christians død, har læger og regioner været under hård beskydning fra offentligheden og fra Folketinget.

Nu er det på tide at få sat tingene på plads, mener Peter Magnussen, formand for akutudvalget i PLO.

Sammen med Regionerne retter han et hårdt angreb på regeringen, som med daværende sundhedsminister, nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussens underskrift på et brev i 2007 afskar PLO og regioner muligheden for at undersøge vagtlægeordningen til bunds med henblik på herefter at sætte forbedringer i værk.

- Det er dokumenterbart, at vi blev anmodet om at stoppe vores arbejde. Det er dokumenterbart, at det var sundhedsministeren, der standsede os. Og det er dokumenterbart, at vagtlægeordningen trods den hårde kritik, der ramte den i 2006 og i dag, ikke er blevet undersøgt til bunds. Det til trods for, at vi faktisk var godt i gang. Det er resultatet af brevet fra Lars Løkke Rasmussen. Det kan der ikke argumenteres imod, siger Peter Magnussen.

Berlingske Tidende forelagde i går kritikken for statsminister Lars Løkke Rasmussen, men han har ikke ønsket at kommentere den.

Kritik bundede i Mikkelsen-sag
Kritikken af vagtlægeordningen i 2006 bundede i sagen om den daværende konservative justitsminister Brian Mikkelsen (K), som blev afvist hos en vagtlæge på trods af, at han havde livstruende hjerteproblemer.

Pressens afdækning af sagen skabte ramaskrig og satte turbo på det serviceeftersyn, som regionerne og PLO havde aftalt allerede i februar 2006. De to parter lavede en forundersøgelse, der blev offentliggjort og sendt til ministeren i midten af maj 2007.

På rapportens sidste side er skitseret, hvordan parterne havde forberedt en stor undersøgelse. Den skulle have dannet baggrund for videre forhandlinger om mulige forbedringer af vagtlægeordningen.

Og ifølge Peter Magnussen var det oplagt, at de problemer, som let og hurtigt kunne løses, kunne sættes i værk umiddelbart efter afslutningen af det fælles analysearbejde, der skulle afsluttes inden udgangen af 2007, fortæller han i dette interview med Berlingske Tidende:

Klar til selvransagelse
Kritikken af vagtlægeordningen er den samme i dag, som den var for tre år siden, da sagen om Brian Mikkelsen kom op. Hvordan har du det med, at der ikke er sket noget i mellemtiden – og at i blev stoppet i jeres arbejde med at godtgøre, om der var behov for en justering på ordningen eller ej?

- Jeg var ikke overbevist om, at der var behov for en stor reform af vagtlægeordningen dengang. Og det er jeg for så vidt heller ikke i dag. Men det er tro. Jeg ved det ikke. Jeg kan bare se, at der er massiv kritik, så jeg vil gerne have undersøgt tingene nærmere. Hvis der var basis for at gøre tingene fagligt, organisatorisk eller i forhold til vores service over for borgerne, så skal vi søreme gøre det. Det er vi forpligtede til, siger Peter Magnussen.

- Vi har en lægevagt, vi godt kan være bekendt og stolte over. Men det er forkert, hvis man ikke bruger kritik til at gøre den bedre. Det mente vi i 2006, og det mener vi i dag.

- Sagen om Brian Mikkelsen førte til selvransagelse i vores rækker. Vi havde i forvejen aftalt med Danske Regioner, at vi skulle have givet vagtlægeordningen et servicetjek. Det skete allerede i februar 2006, men Brian Mikkelsen-sagen satte et højt tempo både hos os og hos Danske Regioner. Der var et dybt ønske om at komme til bunds.

- Danske Regioner og PLO blev enige om først at lave en forundersøgelse for herefter at gå i dybden og i bredden med en større undersøgelse og et analysearbejde i efteråret 2007. Forundersøgelsen blev offentliggjort og sendt til ministeren i midten af maj. På den sidste af de 32 sider står beskrevet, hvordan man skulle holde det første møde i det videre arbejde med den store undersøgelse i august og aflevere det færdige arbejde inden udgangen af året. Med forundersøgelsen var der var tale om et forarbejde, som ikke kunne stå alene, siger Peter Magnussen og fortsætter:

Brev med Løkkes underskrift
- Forundersøgelsen var et problemkatalog, et udgangspunkt for det videre arbejde. Vi ved, at undersøgelsen ikke kan stå alene. Men det var heller ikke meningen, at det skulle stå alene. Som vi også skrev i forundersøgelsen, var der lagt op til en større undersøgelse, som blev påbegyndt i direkte forlængelse af forundersøgelsen.

- Vi havde planlagt en møderække over efteråret, hvor vi skulle gennemgå lægefaglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og patientoplevet kvalitet. Formålet var at lave en bred og valid undersøgelse af borgernes oplevelse af tilfredshed i stor målestok, men vi nåede blot at holde et enkelt møde.

Til mødet, der blev holdt 21. august, stillede hver af de fem regioner med en repræsentant. PLO stillede med tre repræsentanter; en direktør og en chefkonsulent.

Men tre dage senere kom der et brev, der bar sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens underskrift.

- Der stod, at han anmodede os om stoppe vores arbejde, at han ville gerne have området undersøgt, men at det skulle foregå i et helt andet udvalg, som regeringen havde nedsat. Problemet var, at det udvalg var langt bredere og havde ikke samme fokus på vagtlægeordningen, som det fokus vores udvalg om vagtlægeordningen var tiltænkt. Lars Løkke Rasmussen ville have overvejelser om vagtlægeordningen ind i hans egen kommission, som skulle arbejde med hele det almene praksisområde.

Ærgerligt
Hvordan reagerede I?

- Vi var lidt ærgerlige. For vi havde jo netop afsluttet en forundersøgelse og havde set frem til at bruge den. Vi kunne jo have afleveret vores undersøgelse ret hurtigt, så det var ærgerligt at blive skåret af.

Hvorfor fortsatte I ikke bare?

- Når ministeren meget tydeligt skrev til os, at han gerne ville have ro til at lave et andet stykke arbejde, der skulle belyse det samme, så kunne vi ikke fortsætte hen over hovedet på ministeriet. Det ville være utænkeligt.

Giver det ikke et billede af nogle regioner og læger, som bare smækker hælene i og ændrer plan om noget, i ellers havde ment var vigtigt?

- Danske Regioner ønskede ikke at udfordre sundhedsministeren. Vi var på linie med dem. For når sundhedsministeren siger, at han vil lave sin egen undersøgelse, så kan vi undersøge nok så meget og blive enige om hvad som helst: Når ikke ministeriet var interesseret i vores fund, gav det ingen mening.

- Der er ikke tvivl om, at ministeren anmodede os om at stoppe. Det står jo i brevet. Når en minister beder om at få standset en undersøgelse, skal der meget til for at man fortsætter. Det vil være uhørt, så det var ikke på tale. Vi blev bedt om at stoppe. Vi fik at vide, at det skulle undersøges i et andet forum.

Var arbejdet i praksiskommissionen lige så grundigt i forhold til vagtlægerne, som det arbejde, i havde lavet en køreplan for, da i afleverede jeres forundersøgelse?

- Nej. Praksiskommissionen skulle arbejde med hele primærsektoren, hvor vagtlægerne er en ganske lille del. Det endte heller ikke med, at vi kom til at fylde ret meget i praksiskommissionens rapport. Årsagen var, at kommissoriet for regeringens praksiskommission var langt, langt bredere, end det, vi havde planlagt at undersøge, da vi ville give lægevagten et kvalitetseftersyn. Derfor er det naturligt, at regeringens kommission endte i nogle langt mere generelle vendinger end det, vi var i gang med at arbejde os hen imod.

"Vi havde chancen dengang"
- Sagen om Brian Mikkelsen var anledning til at vi begyndte et arbejde, som ministeren mente skulle stoppes, fordi han hellere ville have det i sit eget regi. Vi forbedrer os løbende. Men der er intet kommet ud af det arbejde, vi lavede på baggrund af sagen. De ting, der kritiseres nu, er de samme, som blev kritiseret i 2006. Det har jeg det skidt med, for vi havde chancen dengang.

- Vores undersøgelse blev kørt fra et hovedspor til et sidespor. Ministeren ønskede vagtlægeordningen tænkt ind i en bred gennemgang af den almene praksis og undgå, at der kørte to undersøgelser af vagtlægeordningen samtidig. Det kan man godt argumentere for, hvis man vil give undersøgelsen den samme styrke. Men det skete ikke. Det var ærgerligt, for vi var faktisk godt i gang.

Hvad gik der tabt, ved at jeres undersøgelse blev standset?

- Praksiskommissionens arbejde med vagtlægeområdet blev ufokuseret. Blandt andet fordi de folk, der deltog i praksiskommissionens arbejde var ikke folk fra akut-området. Det blev bredere og mindre fokuseret på lægevagten. Vores undersøgelse gik fra at være et fokuseret billede til at være en bredere vurdering af den almene praksis.

Følg også Christian-sagen på Facebook.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.