Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læger: Akutsystem svarer ikke til nutidens krav

Hele akutområdet – fra lægevagten til sygehusenes akutmodtagelser – er præget af gammel systemtænkning og manglende kommunikation. Hele akutberedskabet skal tænkes om, mener Lægeforeningen. Regionerne er med på en kulegravning.

Skal sundhedsvæsnets behandling af alvorligt syge danskere forbedres, må hele akutberedskabet tænkes om.

Det er Lægeforeningens reaktion på Berlingske Tidendes fokus på vagtlægerne gennem den seneste måned, og Danske Regioner er med på tanken om en fælles kulegravning.

Berlingske har i de forgangne uger fortalt historier om almindelige danskeres oplevelse hos vagtlægen, der endte galt. I dag udvides fokus med historien om den toårige Silke Tinglef, der trods vagtlægeråd, ambulancetransport og sygehusmodtagelse fik hjertestop og døde efter en simpel mavevirus.

Formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, kan ikke kommentere hverken sagen om Silke eller de andre sager, som Berlingske Tidende har rejst. I stedet bruger han sagerne til at sætte spørgmålstegn ved, om akutberedskabet er godt nok:

»Der er en mangel på sammenhæng i hele akutområdet. Vagtlægeordningen er et led, men det er hele kæden, vi må se på. Vi taler om et system, der burde hænge sammen, men som er opdelt i tre separate siloer, lægevagt, ambulancer og sygehuse, hvor udveksling af information er meget vanskelig. Lægevagt og sygehuse er helt løsrevet fra hinanden. Det er et kæmpe problem,« siger Jens Winther Jensen.

IT-problemer
De forskellige IT-systemer er et af hovedproblemerne, påpeger han:

»Lægevagten kommunikerer fint med sig selv og den praktiserende læge, for her er et fælles system. Men i dag kan sygehuslæger ikke se journalen fra lægevagten, og de har sjældent information fra ambulancerne. Så selv om der altså ligger viden om patienten nedfældet i journaler hos lægevagt og ambulancer, er sygehuslægerne afskåret fra den. Vi er nødt til at udvikle IT-løsninger, der går på tværs,« siger Jens Winther Jensen.

Pia Christmas-Møller, Danske Patienter, kalder det »helt, helt uforståeligt«, at det foreløbig har taget »ti spildte år« at få etableret samkørte patientjournaler:

»Akutberedskabets tre led er organiseret i hver sin enhed. Det er en forhindring for at etablere smidige arbejdsgange. Det er afgørende, at man har patienten som omdrejningspunkt og ser på sammenhængende patientforløb, ikke på, hvordan det nu er mest hensigtsmæssigt set med lægevagtens eller skadestuens briller,« siger Pia Christmas-Møller.

Regionernes formand Bent Hansen (S) erklærer sig villig til straks efter ferien at gennemgå akutberedskabet med tættekam – hvis altså lægerne er indstillet på at slagte nogle hellige køer i egne rækker. Eksempelvis på IT-området:

»Det er rigtigt, at sygehuslægerne ikke kan trække på vagtlægernes journaler. Men hvis det skal ændres, skal de praktiserende læger acceptere, at andre bestemmer, hvad de som selvstændige erhvervsdrivende skal benytte som arbejdsredskab. Der er så mange variationer af akut-tilbud rundt omkring i landet; lad os få det hele gennemanalyseret og tænkt igennem,« siger Bent Hansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.