Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Lægekunst er ikke noget der findes i telefonen«

Konsekvensen af manglende retningslinjer for vagtlægernes arbejde er glemsomhed og potentielt alvorlige fejl, mener eksperter. Patientforening opfordrer til at kortlægge de store regionale forskelle i vagtlægeordningen.

Uden retningslinjer og systematiske manualer glemmer man og tager fejl. Også som læge. For ingen kan – trods dygtighed og lang uddannelse – huske alt og bevare overblikket, især ikke, hvis man er stresset og træt.
På baggrund af Berlingskes kortlægning af forskelsbehandling mellem regionerne bebuder Sundhedsstyrelsen nu et nyt, ensartet lægefagligt sikkerhedsnet under vagtlægerne i form af vejledninger, de kan slå op i. Torben Mogensen, lægelig direktør på Hvidovre Hospital og pioner i patientsikkerhedarbejdet, finder det besynderligt, at der er så stor regional forskel på graden af vejledning af vagtlæger, der kommer i tvivl, mens de er på arbejde.

Flere regioner har ikke indarbejdet en form for fælles »håndbog« eller »vejledning«, der fortæller lægerne, hvad der er standard i forskellige patientsituationer. I stedet har f.eks. Region Midtjylland en over 250 sider håndbog, mens Region Sjællands vagtlæger arbejder stort set uden kliniske instrukser:
»Konsekvensen er, at man glemmer, og at man tager fejl. Selv de højt specialiserede læger – traumelægerne på Rigshospitalet eksempelvis – arbejder efter manualer. For man kan simpelthen ikke huske systematisk. Manualer gør det ikke mindre vanskeligt at være læge; man skal bare ikke bruge sin energi på ting, som man kan risikere at glemme,« siger Torben Mogensen. Et argument om, at man med en håndbog devaluerer eller ringeagter lægekunsten, køber Torben Mogensen, der har været med til at udarbejde visitationsretningslinjer for 112-personalet, ikke.

»Der findes ikke noget, der hedder lægekunst i telefonen. Man mangler jo der alle de ting, der er forudsætningen for lægekunst. Nemlig at kunne se på en patient og se, at der er noget, der ikke stemmer. Det er ligegyldigt, hvem der tager telefonopkaldet, for én læge kan ikke gøre det bedre end en anden. Et oplyst symptom kan ikke diskuteres. Man skal enten handle eller helt lade være,« siger Torben Mogensen.

Ud fra et patientsikkerhedsmæssigt synspunkt vil det være en god idé at arbejde med større ensartethed af den kliniske kvalitet, mener Mette Hartlev, professor i sundhedsret ved Københavns Universitet.
»Ligesom der findes retningslinjer på en række andre områder i sundhedsvæsenet, er der ingen tvivl om, at det vil være en god idé med ensartede retningslinjer for de ydelser, lægerne skal levere borgerne. Det ville også være en måde at udbrede »best practice« i ordningen,« siger hun.

Da man indførte de nye regioner i januar 2007, var intentionen blandt andet at sikre en større grad af kvalitet og ensartethed på sundhedsområdet. Fritvalgsordningen, der gjorde det muligt for patienter at tage det bedste og hurtigste tilbud i landet, har medført større sygehus-ensretning.
»Danskerne accepterer ikke, at sundhedssystemet er dårligere i nogle regioner. Det er både svært at forklare, forstå og acceptere. Politikerne må tage stilling til, om det er acceptabelt, at adgangen til sundhedsydelser afhænger af hvilken region, borgerne bor i. For lægerne er det jo heller ikke acceptabelt, at der er så stor forskel på de retningslinjer, de arbejder under,« siger hun.

Den 49-årige læge Flemming Skovsgaard, der har været læge i 25 år hører til dem, der som vagtlæge skal bruge en vagtlægevejledning i praksis. Han hilser fælles retningslinier varmt velkommen.
»Medicin er et fag i rivende udvikling og uanset, hvor meget man følger med, er det umuligt at være 100 procent ajour med den nyeste udvikling. Blandt andet derfor er der regionale og personlige forskelle på den behandling, patienter får i lægevagten. Hvis man indførte nationale visitationsretningslinjer, kunne man sikre den samme behandling i Thyborøn og Nørrebro,« siger han.
»Selvfølgelig har vi alle sammen vores faglige ballast til at vurdere en situation, og der vil altid være et skøn forbundet med det. Men hvis man havde nogle klare fælles retningslinjer, ville det sikre kvalitetsniveauet og betyde færre fejl,« mener Flemming Skovsgaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.