Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lægeformand: »Problemet er meget større end vagtlægerne«

Livsvigtig information, der går tabt. Vagtlæger, 112-system og sygehuse i hver deres siloer uden kontakt med hinanden. Lægeforeningen opfordrer til opgør med det nuværende akutsystem.

Historier som sagen om Christian, Dennis, Silke og de andre sager, Berlingske Tidende har rejst, har både gjort indtryk og givet tid til eftertanke hos Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen. Fotocollage: Privatfoto.
Historier som sagen om Christian, Dennis, Silke og de andre sager, Berlingske Tidende har rejst, har både gjort indtryk og givet tid til eftertanke hos Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen. Fotocollage: Privatfoto.

Det går godt langt de fleste gange, når akut syge danskere tager vejen gennem lægevagt, 112-systemet og ender på sygehusene. Men det går også galt for mange gange: Liv, der kunne have været reddet, går tabt, blot fordi det system, der skal redde danskerne, når de har allermest brug for det, er skruet helt forkert sammen.

Det er meldingen fra Lægeforeningen, der nu opfordrer Danske Regioner og Folketinget til et fundamentalt opgør med den måde, det danske akut-system fungerer på.

”Vi taler om et system, der burde hænge sammen, men som er opdelt i tre separate siloer, lægevagt, ambulancer og sygehuse, hvor udveksling af information er meget vanskelig, hvor graden af integration mellem akutenhederne er for lille. Lægevagt og sygehuse er helt løsrevet fra hinanden. Det er et kæmpe problem. Information er en livsvigtig faktor på akutområdet, men der går ofte livsvigtig information tabt, fordi tingene ikke hænger ordentligt sammen,” siger Jens Winther Jensen, formand for Lægeforeningen.

Berlingske Tidende har igennem de seneste uger fremlagt talrige sager, der begyndte hos lægevagten, men endte helt galt. Lægeformanden kan ikke kommentere de enkelte sager - heller ikke dagens historie om to-årige Silke. Men historier som sagen om Christian, Dennis, Silke og de andre sager, avisen har rejst, har både gjort indtryk og givet tid til eftertanke.

Så i stedet for at forholde sig til hver enkelt af sagerne, bruger Jens Winther Jensen det billede, de tegner, til at sætte et generelt spørgmålstegn ved, om beredskabet er godt nok til at tage sig af danskerne, når de er akut syge.

”Vagtlægeordningen og akutområdet er overordnet velfungerende. Men de mange sager viser også, at der er mulighed for at falde igennem systemet. Der er tale om utilsigtede hændelser, som i nogle tilfælde ender fatalt, og som i andre tilfælde kunne være endt fatalt. Dermed er der sat lys på nogle områder, hvor vi er forpligtet til at arbejde med forbedringer,” siger Jens Winther Jensen.

Lægeformanden påpeger, at problemet ikke kun er begrænset til lægevagten:

”Der er en mangel på sammenhæng i hele akutområdet. Vagtlægeordningen er et led i denne kæde, men det er hele kæden, vi må se på. Problemet er meget større end vagtlægerne,” siger Jens Winther Jensen.

Berlingske Tidende har spurgt danskerne om, hvordan de oplever vagtlægeordningen, som ganske få vælger at klage over til Patientklagenævnet. Danskernes beretninger tegner nye farver på det billede af ordningen, myndighederne og lægerne hidtil har haft.

Ifølge Jens Winther Jensen er hovedproblemet, at akut-området, som lægevagten er en del af, ikke hænger ordentligt sammen med sygehusene, som modtager mange patienter fra lægevagten.

Ifølge Lægeforeningen er der fem hovedproblemer, der står i vejen for, at danskerne får den optimale behandling, når de bliver akut syge.

Mangel på integration mellem lægevagt, ambulancetjeneste og sygehuse.
”Regionerne har ansvaret for driften af begge dele. Det må være på tide, at gøre op med silo-tænkningen. Når ikke der er sammenhæng mellem lægevagt og de hospitaler, der skal modtage patienterne, er der unødvendig stor risiko for, at noget går galt," siger Jens Winther Jensen.

IT-problemer
Der er behov for tværgående IT-løsninger. Lægevagten kommunikerer fint. Med sig selv og med den praktiserende læge. For her er et fælles system. Men i dag kan sygehuslæger ikke se journalen fra lægevagten, og de har sjældent information fra ambulancerne. Så selv om der altså ligger viden om patienten nedfældet i journaler hos lægevagt og ambulancer, er sygehuslægerne afskåret fra den.

”Vi er nødt til at udvikle IT-løsninger, der går på tværs af lægevagt, ambulance og sygehuse. Jeg må sige, at vi på dette punkt er temmelig desillusionerede, for vi har talt om det her i årevis, men tingene ændrer sig for langsomt - og der er store regionale forskelle på området,” siger Jens Winther Jensen.

Økonomi
”Akutområdet er overordnet set velfungerende. Det går godt langt de fleste gange. Men akutområdet er langt fra så godt, som det kunne være. De sager, som Berlingske Tidende har rejst, viser, at der er plads til kraftige forbedringer. Folketinget må indse, at hvis man vil hæve standarden for behandlingen af akut syge danskere, så kræver det investeringer,” siger Jens Winther Jensen.

Kultur
Lægerne selv har et ansvar for at organisere sig bedre, end de gør i dag. Når akut syge patienter ankommer til hospitalerne, er der brug for langt bedre prioritering imellem patienterne, end der sker i dag.

”Vi skal have de erfarne speciallæger skubbet meget længere frem. Det vil sortere patienter med banale lidelser fra, så hospitalet kan bruge ressourcerne på det meget syge. I dag er der en tendens til at man tager sig af patienterne i den rækkefølge, de kommer – og så kan det være svært at identificere de sygeste patienter ,” siger Jens Winther Jensen.

Lægeforeningen er ifølge formanden helt indstillet på at give opgaver fra sig, så man får flere lægelige ressourcer til de meget syge. Det kan betyde, at flere opgaver end i dag vil ligge i hænderne på eksempelvis behandlersygeplejersker, som kan tage sig af borgere med brug for lettere behandling.

Blodprøver
Jo hurtigere en læge får en blodprøve i hånden, desto større chance har hun for at redde livet på en meget syg patient. Teknisk set kan det sagtens lade sig gøre at få taget blodprøver og få svar straks, den er taget, viser erfaringer ifølge Lægeforeningen fra udlandet.

”Det er næsten for banalt. Men der er et problem på dette område. Blodprøverne er en uhyre vigtig metode at få sorteret patienterne med, og her er det ikke nødvendigt med et centralt laboratorium, der tager timer om at tage og behandle en prøve. Blodprøverne er et meget vigtigt enkeltområde, hvor der virkelig kunne gøres en forskel,” siger Jens Winther Jensen.

Hvordan blev du behandlet hos vagtlægen? Fortæl din historie her

Danmarkskort: Sådan oplever danskerne vagtlægen

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.