Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lægedirektør tvivler på Christians forældre

Den lægelige direktør for bl.a. Holbæk Sygehus lover, der bliver taget skridt til at undgå en gentagelse af Christian-sagen. Omend de ”ikke er af den opfattelse, at vi har gjort noget galt”.

Maria Andersen og Jimmi Knudsen mistede deres lille søn Christian på kun 14 mdr. fordi han havde slugt et batteri.
Maria Andersen og Jimmi Knudsen mistede deres lille søn Christian på kun 14 mdr. fordi han havde slugt et batteri.

Han vil gerne advare forældre i Danmark generelt mod børns omgang batterier, men er ikke nødvendigvis enig med forældrene til 14 måneder gamle Christian Jim Andersen om, at de orienterede lægerne på Holbæk Sygehus, hvor Christian blev undersøgt - uden at nogen opdagede det minibatteri, der sad fast i halsen på den lille dreng.

- Jeg kan ikke kommentere på enkelte patientforløb. Embedslægerne arbejder med en afklaring af spørgsmålet i sagen, og det gør at jeg ikke kan udtale mig, før embedslægerne er færdige, siger lægelig direktør i Sygehus Nord, region Sjælland, Teis Andersen indledningsvis, da Berlingske Tidende interviewer ham om sagen, som Berlingske Tidende kortlægger her.

Han siger dog - som Jan Færk, administrerende overlæge på Holbæk Sygehus - at de tvivler på forældrenes påstand om, at de mindst tre gange i forløbet med Christians sygdom har nævnt muligheden af, at Christian havde slugt knapbatteriet:

- Det konkrete forløb kan jeg ikke udtale mig om, men jeg kan sige, at vi ikke nødvendigvis har samme opfattelse af forløbet som forældrene har. Vi er selvfølgelig berørt af alle tilfælde, som har så alvorlige forløb, men vi kan ikke kommentere det, når der kører en undersøgelse hos embedslægerne.

"Ikke af den opfattelse, at vi har gjort noget galt"
Han vil dog gerne ”bruge” sagen om Christian til at gøre forældre og læger klogere, nu hvor obduktionen af Christian entydigt har fastslået, at hans forældre tragisk havde ret i deres mistanke:

- Det er godt at advare mod de her batterier og små børn. Det er - i helt generelle vendinger kendt – at i nogle tilfælde, kan de forvolde stor skade. Så på den led er det interessant at gøre opmærksom på faren ved batterier.

Hvad kommer der til at ske som konsekvens af den her sag?

- Hvis vi nu ikke er af den opfattelse, at vi har gjort noget galt, så har vi jo ikke haft anledning til at ændre noget. Men man kan sige, at alle forløb, der - uanset hvad der måtte ligge bag - har så hæsligt et udfald som dette, giver anledning til meget betydelig opmærksomhed. For selv i en sag hvor vi har gjort det rigtige, så giver det yderligere anledning til også fremover at være meget opmærksomme på at gøre det rigtige, siger Teis Andersen.

"Også små børn kan sluge store ting"
Flere af lægerne afviste forældrene og sagde, at det ikke kunne lade sig gøre for drengen at sluge det her batteri?

- Det kunne det jo så. Man kan sige, at også små børn kan sluge ret store ting.

Forældrene gentager flere gange deres mistanke, og ingen reagerer?

- Nu er du inde på deres forklaring, og jeg har ikke haft tid til at kigge på journalen…..

Der sidder en læge som siger, at et barn ikke kan sluge batteriet, hvis det kan, så kommer det ud med afføringen, to dag, efter barnet har slugt det. Det var jo forkert og fatalt?

- Det skal du skelne. Langt de fleste faste ting, der bliver indtaget, ender jo med at være helt harmløse, fordi hvis det kan sluges, kan det som regel også passere hele systemet og komme ud med afføringen.

Men batteriet kom jo ikke ud.

- Der er også noget specielt ved batterierne, som jeg forstår det, og de har muligvis en speciel evne til at sætte sig fast, fordi de er batterier.

Men bør man så ikke gøre den vagtlæge og lægerne, som tilsyneladende har forkert info om batterierne, opmærksom på dette?

- Hvis vagtlægerne skal vide det, skal embedslægerne se en sådan sammenhæng og så advare videre. Advarsler på det generelle niveau er ikke vores opgave i regionen. Vores opgave er at gøre embedslægerne opmærksomme på sagens problematik, og det har vi jo gjort. Vi har anmeldt som vi skal i sagen. Jeg vil gerne understrege, at vi gerne vil være med til at forebygge, men man er nødt til at have et bredere grundlag end et enkelt tilfælde for at advare. Det har Sundhedsstyrelsen (herunder embedslægerne, red.) og derfor skal man kontakte dem ved sådanne usædvanlige og ulykkelige ting, og det har vi gjort, siger Teis Andersen.

Hvordan blev du behandlet hos vagtlægen? Fortæl din historie her.


Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.