Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Læge i Christian-sag: »Jeg undrer mig også«

Dagen efter at 14 måneder gamle Christian havde slugt et batteri, talte vagtlæge Jens Mikael Gredal med familien og sendte barnet til videre undersøgelse. I dag undrer han sig over, at Christian ikke blev røntgenfotograferet.

Nummer to vagtlæge, der talte med familien til 14 måneder gamle Christian Jim Andersen, undrer sig i dag over det tragiske forløb, der fulgte hans kontakt med familien den 13. november 2008.

Dagen efter, at Christian havde slugt det lille knapbatteri, ringede hans forældre til vagtlægen for anden gang og fik læge Jens Mikael Gredal i røret. Han visiterede Christian til nærmere undersøgelser hos lægevagtskonsultationen i Roskilde.

Hér kunne Christians kvaler være opdaget og hans død 13 dage senere være undgået. Men hos lægevagten i Roskilde blev familiens mistanke om batteriet imidlertid afvist, siger forældrene. I stedet fik de penicillin mod mellemørebetændelse.

Vagtlæge Jens Mikael Gredal fortæller i dette interview om, hvordan han husker opringningen – og at han ligesom familien finder det meget mærkværdigt, at Christian aldrig blev røntgenfotograferet.

  • Skriv: Hvordan blev du behandlet hos vagtlægen?
  • Første reaktion: "Ham skal vi se på"
    - Ud fra de notater, som jeg har fået via embedslægen kan jeg se, at jeg bliver ringet op, og jeg hører om noget, som jeg synes giver anledning til, at barnet skal tilses i lægevagten. Mere gør jeg ikke. Jeg ser aldrig barnet, da jeg sidder som lægelig visitator - som en af dem, folk får i røret, når de ringer til lægevagten, siger Jens Mikael Gredal.

    Han hører historien og spørger lidt ind til Christian:

    - Jeg og den, jeg taler med, bliver så enige om, at der skal ses på det lille barn, og så giver jeg ham en tid hos lægevagten. Og så har jeg ligesom sluppet sagen. Jeg har ”bare” i fællesskab med den der ringer – som jeg desværre ikke kan huske, hvem var - bedømt sagen og så vurderet, at vi skulle se på den lille fyr. Og mere gør jeg ikke.

    Forældrene siger, at de flere gange gør opmærksom på, at de har mistanke om et slugt batteri. Kan du huske, at de taler om et batteri?

    - Nej. Du kan se på mit notat, at der bliver nævnt, at barnet sluger et eller andet, men når man taler i telefon, så kan det godt være at jeg har hørt galt mellem papir og batteri. Men jeg har med sikkerhed hørt, at barnet har slugt noget, og det, jeg så tænker på er, om det har sat sig fast eller er havnet i lungerne. Det er derfor, jeg beslutter, at der skal ses på ham, siger Jens Mikael Gredal, der understreger, at det faktisk er ligegyldigt, hvad der er blevet sagt, hvis blot der er mistanke om et fremmedlegeme i et barns hals.

    - Med et muligt fremmedlegeme, som er slugt, er min første reaktion, at ham skal vi se på. Ethvert fremmedlegeme i halsen eller lungerne kan skabe problemer, og det er det jeg giver videre til min kollega i Holbæk, at jeg har hørt noget om et fremmedlegeme. Om det så er papir eller batteri er ligegyldigt, for der skal reageres på et fremmedlegeme.

    Jens Mikael Gredal støtter sig til sine notater, når han genkalder sig samtalen. Han har svært ved at huske den konkrete samtale:

    - Jeg har sikkert talt med 200 mennesker den aften. Jeg reagerer, fordi der siges fremmelegeme, som er slugt og efterfølgende feber. Der kan sidde noget et forkert sted, og det reagerer jeg på.

    "Røntgen er standard"
    Hvis du havde tilset barnet fysisk, hvad ville du så have gjort?

    - Så kigger man på barnet, kigger i ørene, halsen, trykker dem på maven og lytter til hjertet. Man tager tøjet af dem og ser, om barnet ser sygt ud og viser tegn på noget, som kan forklare feberen. Jeg forventede, at min kollega ville undersøge barnet.

    Hvad er proceduren hos vagtlæger, når der er mistanke om at et barn har slugt noget?

    - Der er ikke en fast procedure. Det, vi gør hos mig normalt er, at hvis jeg har mistanke om, at et barn har slugt et fremmedlegeme, så bestiller jeg et røntgenbillede af hjerte og lunger hurtigst muligt. Det vil være standard, hvis der er en bekræftet mistanke om det.

    Og det er også noget, du ville have gjort inden den her sag?

    - Ja, det er standard.

    Også for vagtlæger generelt?

    - Vi har ikke en stående ordre omkring det. Men det er standard at ved mistanke om at et slugt fremmedlegeme hos børn, så skal der tages en røntgen. Det kan man få tusindvis af børnelæger til at sige ja til.”

    Men det er præcis det, forældrene ikke forstår i den her sag…

    - Jeg forstår heller ikke, hvorfor det ikke gøres. Da jeg læste, hvad der videre er sket i sagen, så undrede jeg mig også ovre, hvorfor der ikke blev taget et røntgen. Det undrer mig, at den er smuttet. Det er for mig spørgsmålet i den her sag – hvorfor er der ikke taget et billede?

    Ville det have ændre noget for dig, hvis der havde ligget en optegnelse fra den første vagtlæge, hvori der stod noget om en mistanke om batteri?

    - Jeg ville bare være endnu fastere i kødet på, at der var noget med et fremmedlegeme som skulle undersøges. Af uransagelige grunde var jeg den eneste, som via telefonen var inde på det rigtige, mens alle de andre har overset det. Men uanset hvad ville jeg ikke have handlet anderledes. Han skulle ses på. Der skal altid reageres på et fremmedlegeme.

    Hvordan blev du behandlet hos vagtlægen? Fortæl din historie her.

    Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

    Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

    For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

    Tak for din forståelse.

    Hov! Hvor blev min artikel af..!?

    Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

    Tak for din forståelse.