Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et opgør med store regionale forskelle

Sundhedsstyrelsen tager fat på diskussion om kvalitet og patientsikkerhed.

Endnu inden Sundhedsstyrelsen har været vært for det andet møde i arbejdet med at kulegrave den danske vagtlægeordning, dikterer styrelsen nu fundamentalt nye rammer for vagtlægernes arbejde. I dag er der kæmpestor forskel på, om vagtlæger har lægefaglige visitationsvejledninger at støtte sig til. Nogle regioner arbejder målrettet med vejledninger – andre gør ikke. Det viser en gennemgang foretaget af Berlingske.

Forelagt problemstillingen siger Lone de Neergaard, planlægningschef i Sundhedsstyrelsen:

»Den forskellighed skal være mindre. Der er brug for nye, ensartede sundhedsfaglige vejledninger af vagtlægerne – og i hele almensektoren. Vi skal sætte en proces i gang, der sikrer borgerne en mere ensartet behandling.«

Der er dermed lagt op til et opgør med de store regionale forskelle i vagtlægeordningen.

»Man kan ikke argumentere for, at patienter med samme symptomer kan ende med at blive behandlet vidt forskelligt afhængigt af hvilken region, de hører hjemme i. Der er brug for ensartede sundhedsfaglige vejledninger i sygehussektoren såvel som i den almene praksis. Den grundtanke vil blive overført på vagtlægesystemet,« siger de Neergaard.

For at forbedre vagtlægeordningen er Sundhedsstyrelsen i samarbejde med de praktiserende læger og regionerne netop nu ved at designe en undersøgelse af lægevagten efter ordre fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen. Det sker på baggrund af artikler i Berlingske Tidende. Lone de Neergaard leder kulegravningen.

Gennem flere år har Sundhedsstyrelsen indført sundhedsfaglige vejledninger i hospitalssektoren. Det er sket for at bekæmpe alt for stor forskellighed i behandlingerne af borgerne fra region til region. Nu kommer turen til vagtlægerne.

Kulegravningen af vagtlægeordningen vil formentlig ske i to spor. Det første skal slutte til jul og vil efter alt at dømme indeholde beskrivelser af ordningen samt oplæg til en række beslutninger, der kan sættes i værk hurtigt. Drøftelsen af en national vejledning for vagtlægerne kunne godt være en del af det første, hurtige spor, bekræfter Lone de Neergaard.

Det andet spor vil tage længere tid at gennemføre. I Berlingske Tidendes artikelserie er det blandt andet blevet beskrevet, hvordan der ikke er sammenhæng mellem vagtlægeordningen, 112-systemet og hospitalerne. Ifølge lægeforeningen er det en af årsagerne til, at sager, der begynder hos vagtlægerne af og til går helt galt.

»Der viser sig efterhånden mange aspekter i ordningen, som er værd at undersøge nærmere. Det kan vi ikke nå inden for den oprindelige tidsfrist,« siger de Neergaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.