Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eksperter: Lægefejl i Christian-sagen

Hvis lægerne, der behandlede 14-måneder gamle Christian, havde fået taget et røntgenbillede af drengen, ville det have afsløret batteriet i hans hals og sandsynligvis reddet hans liv. Den klare anbefaling fra danske og internationale eksperter er, at der hurtigst muligt tages et røntgen ved mistanke om et slugt batteri.

Et røntgenbillede kunne efter al sandsynlighed have reddet Christian Jim Andersens bare 14 måneder gamle liv, da han i november sidste år kom til at sluge et minibatteri. Hvis flere vagtlæger og læger på Holbæk Sygehus havde fulgt anbefalingerne på området og taget et røntgenbillede, kunne batteriet være lokaliseret og fjernet fra drenges spiserør. Trods gentagne advarsler fra hans forældre skete det ikke, og Christian døde efter 14 dage med batteriet i spiserøret.

Lægerne i sagen burde have taget et røntgen, vurderer en af verdens mest erfarne læger på området, professor i akutmedicin Toby Litovitz fra National Capital Poison Center i Washington DC, der gennem 25 år har indsamlet data fra sager med slugte minibatterier.

»Det er en usædvanlig og tragisk sag, og der er ikke tvivl om, at den kunne være undgået, hvis lægerne havde taget et røntgenbillede og fjernet batteriet, så det ikke havde fået så fatale følger, som det fik,« siger Toby Litovitz. Forelagt sagen vurderer hun, at de danske læge fokuserede mere på den mellemørebetændelse og astma, som Christian Jim Andersen også led af, da forældrene kontaktede lægerne:

»Problemet har været, at lægerne fik et barn ind, som havde en øreinfektion, hvilket kunne have forklaret de symptomer, han havde, eftersom der ikke var fuld sikkerhed for, om han havde slugt et batteri. Men da der var en risiko for, at barnet havde slugt et batteri, så burde der have været taget et røntgenbillede for at sikre, at det ikke sad fast i spiserøret. Vel at mærke hvis forældrene havde gjort opmærksom på mistanken om et batteri,« siger Toby Litovitz.

Røntgen ved mistanke
Hendes vurdering støttes af både danske og internationale læger, der har publiceret videnskabelige artikler om farerne ved minibatterier, der sluges af børn. I sagen om Christian vurderede flere læger, at hvis drengen havde slugt et batteri, ville det komme ud igen med afføringen inden for et par dage. Og derfor var det ikke nødvendigt med røntgenbilleder.

Men Praharaju J. Sudhakar, radiolog på Salmaniya Medical Complex i Bahrain og forfatter til en artikel i Korean Journal of Radiology, advarer mod dette. Han siger, at læger ikke kan gå ud fra, at et slugt batteri kommer ud igen med afføringen.

»Hvis batteriet er havnet i maven, er det rigtigt nok, at det sandsynligvis vil bevæge sig gennem systemet og komme ud via afføringen. Men man er nødt til at lokalisere det via et røntgenbillede for at finde ud af, hvor det sidder. Hvis det sidder fast i spiserøret, skal det fjernes øjeblikkeligt, da batteriet på grund af sin elektriske ladning kan tærres med efterfølgende ætsning af spiserøret til følge. Desuden kan batteriet lække, hvilket også vil medvirke til ætsningen af spiserøret,« siger Praharaju J. Sudhakar, der derfor klart anbefaler at, der gennemføres en røntgenundersøgelse, »så snart et barn viser tegn på at have slugt et batteri eller andre fremmedlegemer. Alle batterier vil være synlige på et røntgenbillede, fordi de er lavet af metal«.

Samme anbefaling lyder fra speciallæge Susan Cowan, der er forfatter til en artikel i Ugeskrift for Læger fra 2002 om de potentielle farer ved minibatterier beskrevet ud fra flere internationale sager:

»Jeg mener på baggrund af de tilfælde, man har set, at læger generelt bør gennemlyse alle børn med røntgen, hvor der er mistanke om, at de har slugt et minibatteri. For der kan være tale om liv eller død, og en gennemlysning giver ikke særlig meget stråleskade.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.