Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ekspert: Regionerne er gået for vidt

Resultatløn er fremragende – også til læger. Men regionerne er gået for vidt og giver alt for store belønninger til de læger, der afslutter samtaler med borgere uden at sende dem videre til undersøgelse, siger ekspert.

Der findes ikke noget mere effektivt værktøj til at styre adfærd end udsigten til penge. Og får man dobbelt så meget for at gøre ét frem for noget andet, så vil det blive resultatet.

Professor Per Nikolaj Bukh er ekspert i økonomistyring på blandt andet hospitaler. Han er en af de førende ekspert herhjemme i, hvordan resultatløn virker, og han retter en dundrende kritik af den måde, regionerne har designet lønformen over for vagtlægerne.

- Noget tyder på, at parametrene er skæve i vagtlægernes løn. Det er effektivt at bruge økonomi til at styre vagtlægernes adfærd. Men resultatlønnen er så effektivt et værktøj, at der er risiko for, at det tager styringen. Især når forskellen på at gøre det ene frem for det andet er så stor, som det er tilfældet, siger han.

For stor en forskel i lønnen
Vagtlægerne får en halvtredser mere for at afslutte kontakten med en borger uden at sende videre til undersøgelse. Det er en forskel på mere end 100 procent i forhold til honoraret for at lade patienten tage til fysisk konsultation.

- Det er simpelthen for stor en forskel. Incitamentsløn er fremragende. Men i dette tilfælde er der tale om en overdreven brug af det, siger Per Nikolaj Bukh.

Flere læger efterlyser en flad lønstruktur og bakkes op af Janne Rothmar Herrmann, ekspert i sundhedsret ved Københavns Universitet. Men det er Per Nikolaj Bukh stik uenig i:

- Det vil jeg advare imod. For en ren flad struktur er urealistisk. Den giver ikke lyst til at rubbe neglene. I stedet belønner den folk for blot at være på arbejdet, og det, der er behov for, er at fremme produktivitet.

- En mellemløsning er langt bedre: Når der er en forskel på 50 kroner - over 100 procent - på, om man gør det ene eller det andet, så påvirker det lægerne. Risikoen er, at påvirkningen kan blive negativ. Måske skulle forskellen blot være eksempelvis 15 kr. Forskningen viser, at selv ret lille beløb er nok til, at Regionerne stadig kan fremme en adfærd, der gør, at økonomien ikke løber løbsk og samtidig drive en forsvarlig vagtlægeordning.

Problemer skal stadig løses på stedet
Hele vagtlægeordningen er bragt til debat i kølvandet på sagen om Christian, den lille dreng, der døde på trods af, at forældrene rettede flere henvendelser til vagtlæger og sygehuse om et slugt batteri.

Per Nikolaj Bukh har fulgt sagen. Men han understreger, at regionerne skal sørge for en lønstruktur, der sikrer, at vagtlægerne løser problemerne i telefonen, hvis de kan.

- Det handler om, at så mange patienter som muligt får løst deres problemer på stedet. Det er både billigere og bedre for patienten, der også er skatteydere. Derfor er det rigtigt at arbejde med økonomiske incitamenter.

Men det er værd at diskutere lønaftalen. For spørgsmålet er, om incitamenterne vender den rigtige vej, altså om de tilskynder den rigtige adfærd, eller om de over-tilskynder.

Og her er det, at halvtredseren kommer ind:

- Lønforskellen på at gøre det ene frem for det andet kan blive så stor, at det vil drive en uhensigtsmæssig adfærd frem i folk – uanset om de er direktører, jordbærplukkere eller læger. Hos vagtlæger kan resultatlønnen ende med at overstyre de faglige skøn og den patientorienterede kultur, der ellers er i sundhedsvæsenet.

50'eren kryber ind i adfærden
Når udsigten til en kontant belønning er en del af den måde, opgaver bliver styret på, viser forskningen ifølge professoren, at hjernen ubevidst tager over den måde, mennesker tænker på.

- Neorologi og kognitiv forskning viser, at målstyring og incitamentløn virker på den indre motivation, de dele af ens hjerne, hvor man ikke er sig selv bevidst om, hvad der påvirker dig. Men det påvirker dig. Som forsker kan jeg stille mig op og sige: Jeg vil aldrig lade penge påvirke mine resultater og konklusioner. Men prøv at sætte et nul eller to bag ved et tilbud til mig. Her vil jeg på et tidspunkt overbevise mig selv om, at jeg både kan acceptere tilbuddet og alligevel styre det. Men der er tale om ubevidste processer, vi som mennesker ikke kan styre.

- Man skal være meget varsom med overdreven brug af incitamentbaseret løn. For det er så effektivt, at risikoen for at påvirke den faglige dømmekraft oplagt er til stede. For udsigten til en bonus kryber ind i adfærden. Det viser al forskning.

Så en halvtredser ekstra, den kryber ind i lægernes adfærd?

- Ja. Forskningen viser, at det kan ingen sige sig fri for. Det uanset om man plukker jordbær eller visiterer patienter.

Ifølge professoren har regionerne brug for incitamentløn for overhovedet at kunne tiltrække praktiserende læger til vagtlægeordningen.

- De praktiserende læger er ikke underbetalte i forvejen. Så hvis de skal yde noget ekstra og tage natarbejde, så skal de belønnes for det.

- Hvis regionerne indfører flad løn, så er det en oplagt risiko, at mange praktiserende læger vælger at tilbringe natten i deres egen seng i stedet for at tale i telefon med syge borgere. Vi har lægemangel, og vi skal sikre en vagtlægefunktion, der lægger beslag på færrest mulige læger, så man ikke trækker læger ud af andre områder, hvor der også er behov for dem.

Sådan oplever danskerne mødet med vagtlægen










Hvordan blev du behandlet hos vagtlægen? Fortæl din historie her

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.