Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Det er vi helt klar til at kigge på«

Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl er parat til at sætte de penge af, der skal til for at løse problemerne hos lægevagten og i akutmodtagelserne. Løftet kommer oven i de ekstra 250 mio. kr., som ifølge DF skal vise, at politikerne på Christiansborg tager akutområdet alvorligt.

Kristian Thulesen Dahl (DF).
Kristian Thulesen Dahl (DF).

Når de igangværende kulegravninger af vagtlægeordningen og det akutte sundhedsvæsen ligger klar inden nytår og peger på mulige forbedringer, er Dansk Folkeparti klar til at bruge partiets mandater til at sikre den fornødne økonomi til forbedringerne.

Det siger Kristian Thulesen Dahl, finansordfører for DF, til Berlingske.dk.

- Det er vi helt klart parat til at kigge på. Det vil dels være en kombination af at afsætte nogle målrettede midler til at sikre de løsninger, der skal til, og dels nogle forbedringer af de eksisterende arbejdsgange og måder at gøre tingene på. Der skal vi være klar til at se fordomsfrit på det og sætte os ned sammen med regeringen og drøfte det, siger Kristian Thulesen Dahl og peger på, at forhandlingerne så kan munde ud i øremærkede midler til regionerne ved forårets økonomiforhandlinger mellem regeringen og Danske Regioner.

For selv om Dansk Folkeparti sammen med regeringen i går afsatte ekstra 250 mio. kr., så der nu i alt ligger en halv milliard kroner klar, der skal sikre de strukturelle rammer for et trygt og velfungerende akutberedskab, er der behov for yderligere midler, vurderer DF:

- Nu løser vi de strukturproblemer, der kan ventes at opstå med de nye sygehuse, for sig selv, og derfor har vi sat ekstra 250 mio. kr. af. Men ved siden af har vi de problemer med vagtlæger og akutsystemet. Det er vores klare indtryk, at der er problemer både i vagtlægesystemet og ved akutte indlæggelser. De skal løses, siger Kristian Thulesen Dahl, med henvisning til de mange svigt, som Berlingske Tidende har afdækket i artikelserien "I Lægens Hænder."

Men før det kan løses, er det nødvendigt at de fysiske rammer er på plads i form af en struktur med både store, specialiserede supersygehuse og mindre skadesklinikker, der sikrer, at særligt danskere i landets yderområder ikke har for langt til hjælp ved akut sygdom:

- Vi ved godt, at i nogle områder er udgangspunktet, at man ikke skal have mere end 30 minutter eller 50 km. i fugleflugtslinje ind til nærmeste akutfunktion, og derfor skal man nogle steder have en fremskudt akutbetjening af borgerne i et yderområde, for at de er ordentligt betjent, siger Kristian Thulesen Dahl.

Hvad der begyndte som en strid i finanslovsforhandlingerne mellem DF og VK om placeringen af et sygehus i Region Midtjylland endte altså med ekstra 250 mio. kr. Hvordan det kunne lade sig gøre, forklarer Kristian Thulesen Dahl sådan her:

- Helt grundlæggende er det for at skabe større troværdighed om, at landspolitikerne mener det alvorligt, når vi siger, at ingen borgere må have for langt til en ordentlig sygehusbetjening. Her har vi haft det udgangspunkt i lang tid, at de 250 mio., der før var sat af til processen (på finanslov for 2009 red.),  ikke var nok. Da vi sad i drøftelse om hårdknuden mht.sygehuset, var en måde at løse det på, at vi fik sat flere penge af til det her. Derfor har vi fordoblet puljen til 500. mio. kr.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.