Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bevisløs i lægeland

Sagen om 14 måneder gamle Christians død tegner et billede af et land, hvor retssikkerheden for borgerne i klagesager over vagtlæger afhænger af, hvor i landet, borgerne bor. Uligheden kommer bag på førende eksperter, der efterlyser genopretning af retssikkerheden i regionerne.

Christian blev 14 måneder gammel. Han døde, fordi et batteri, der havde sat sig fast i hans spiserør, i løbet af 14 dage ætsede sig ud af spiserøret og lavede hul på hovedpulsåren, så han forblødte.

Det er både læger og Christians familie enige om. Men enigheden ophører her.

Familien fortæller om, hvordan de telefonisk gjorde vagtlæger opmærksomme på, at drengen havde slugt batteriet. Men der står intet om batterier i den journal, vagtlægerne førte efter samtalerne.

Familien har klaget til Patientklagenævnet, fordi den er overbevist om, at hvis lægerne havde lyttet og taget et røntgenbillede af Christian, så havde han været i live i dag. Men familien kan ikke dokumentere deres oplevelser. Beviset for, hvad der blev sagt, findes ikke, for deres region – Region Sjælland – optager ikke samtaler mellem borgere og vagtlæger på bånd.

»Christian døde, fordi lægerne ikke lyttede,« siger Jimmi Knudsen, Christians far.

Men reelt er store dele af efterspillet om Christians død påstand mod påstand.

Havde Christian og hans forældre boet i Region Syddanmark eller i Region Midtjylland, kunne myndigheder blot trykke på en knap og lytte til sandheden. For de to regioner bånder nemlig samtalerne mellem vagtlægerne og borgerne.

Da kommunalreformen dannede de fem nye storregioner 1. januar 2007, var formålet bl.a. at skabe en mere ens behandling af borgerne.

Berlingske har ringet til de fem regioner og kan i dag præsentere et billede af et land, hvor der er stor forskel på borgernes retssikkerhed i klagesager over lægevagten. Samtidig står det klart, at lægers mulighed for at forsvare sig over for borgeres påstande om svigt afhænger af, hvor i landet de arbejder.

Uligheden kritiseres skarpt af flere eksperter.

»Når nogle regioner optager samtaler hos vagtlægen og andre ikke gør, er borgernes retssikkerhed vidt forskellig alt efter hvilken region, de bor i,« siger Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital og bestyrelsesmedlem af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Mogensen er pioner i arbejdet for patientsikkerhed herhjemme, men det kommer bag på ham, at ikke alle regioner optager samtaler. Han påpeger, at optagelser ikke kun styrker retssikkerheden: De løfter også kvaliteten af arbejdet i lægevagten.

»Jeg troede faktisk, at alle regioner optog samtaler. Når det ikke er tilfældet, opstår en kvalitetsforskel imellem vagtlægetjenestens behandling fra region til region. Det er uholdbart at undlade at optage samtaler mellem vagtlæger og borgere. Både set fra et borger- og et lægefagligt synspunkt,« siger han.

Det er ikke ulovligt at undlade at optage samtalerne. Så Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland gjorde ikke noget forkert, da de besluttede ikke at bånde lægevagten i forbindelse med sammenlægningen af de gamle amter.

Hvis man anså båndoptagelser som en styrke for eksempelvis borgerne i det tidligere Frederiksborg Amt, så har kommunalreformen været et tilbageslag. For da amtet blev en del af Region Hovedstaden, blev den båndede lægevagt droppet.

»Borgerne blev lovet, at de ville blive stillet mere ens med de nye regioner. Men på dette område må man konstatere, at der er stor forskel,« siger sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk Universitet.

Mette Hartlev, professor i sundhedsret ved Københavns Universitet, mener, det vil være en klar fordel, at alle regioner optager samtaler. Argumentet er, at kommunikationen bliver bedre, hvis både læge og patient ved, at samtalen båndes. Og samtidig kan man lære af misforståelser.

»Det bedste argument for det er ikke engang det retssikkerhedsmæssige: Men med optagelser kan man øge kvaliteten af arbejdet i vagtlægeordningen. Dermed kan man reducere selve risikoen for fejl. Og at undgå fejl er sådan set langt vigtigere end patienternes retsstilling bagefter,« siger hun.

Christians død er en af de 4.000 sager, der årligt indklages til Patientklagenævnet, hvor direktør Peter Bak Mortensen er glad for båndoptagelserne, når de findes. Men Patientklagenævnet vil på linje med Patientforsikringen hverken anbefale eller fraråde båndoptagelser.

»De er med til at sikre rigtige afgørelser i de sager, hvor der ikke er andre bevismidler. Man kunne så spørge: Skal alle regioner så ikke pålægges at bruge båndoptagelser? Det kunne man godt forestille sig. Men det vil være en beslutning i det politiske system.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.