Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Barsk kritik af vagtlægers aflønning

Vagtlægers honorar fordobles, hvis lægehjælpen klares over telefonen. Eksperter angriber vagtlægers lønform, og politikere er klar til gennemgribende reform af hele vagtlægeordningen. Læger parate til forhandling.

Danske Regioner frister lægerne til at behandle deres patienter dårligere, end de fortjener.

Så hård er kritikken af vagtlægernes lønform, hvor lægerne får mere end dobbelt så meget udbetalt for at afslutte kontakten med borgerne alene over telefonen frem for at henvise dem til konsultation. En telefonkonsultation udløser et honorar på 86 kroner. Men sender vagtlægen borgeren til fysisk konsultation mere end halveres honoraret til 36 kroner.

»Det er simpelthen for stor en forskel. Incitamentsløn er fremragende. Men her er der tale om en overdreven brug af det,« siger Per Nikolaj Bukh, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i økonomistyring på bl.a. hospitaler.

Janne Rothmar Herrmann, adjunkt i sundhedsret ved Københavns Universitet, betegner honorarsystemet som »kynisk«.

»Det åbner risiko for råd fra vagtlægen, som eksempelvis: »Snup to panodiler, gå i seng og ring til din egen læge i morgen«. Det går godt de fleste gange. Men ud fra et patientsynspunkt virker det kynisk at belønne læger for at lempe patienter hurtigt ud af telefonen,« siger hun.

Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, er klar til at forny den 20 år gamle lønstruktur.

»Jeg har ingen grund til at tro, at læger undlader at sende patienter videre af egoistiske, økonomiske grunde. Men man har aldrig sat sig ned og diskuteret, om vi skal starte helt forfra. Det tror jeg, man skal gøre.«

Lægerne er klar til en ny lønforhandling:

»Men man skal ikke tro, at man løser alle problemer med kvaliteten ved blot at kigge på løndelen. Det vil være både naivt og blåøjet,« siger Michael Dupont, formand for Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

Balladen om vagtlægerne kommer efter Berlingske Tidendes afdækning af sagen om Christian, der døde 14 måneder gammel efter flere henvendelser til vagtlæger. Historien har udløst en læserstorm om sager, der begyndte hos vagtlægen, men endte galt.

Danske Regioner og en række partier på Christiansborg er nu klar til en gennemgribende reform af hele vagtlægeordningen.

Research: Mikkel Nørskov Kjær

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.