Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Baggrund: Systemet, ingen kan lide

Vagtlægeordningen har været centrum for kritik, siden det blev oprettet i 1990erne. Hverken læger, patienter eller fagfolk er tilfredse. I 2007 var der lagt op til et gennemgående servicetjek af ordningen. Men det blev standset af Lars Løkke Rasmussen (V).

Da vagtlægeordningen sidst var til ophedet debat, skulle der en minister til at antænde diskussionen. Nu er det et 14 måneder gammelt barn, Christian Jim Andersen, hvis tragiske død, Berlingske Tidende har afdækket de seneste fem dage, og som har vakt forargelse og debat.

I 2006 blev daværende kulturminister Brian Mikkelsens (K) helbred nationalpolitik, da det kom frem, at han havde ringet til vagtlægen med høj feber. Han fik besked om at tage en Panodil og gå i seng.

I stedet kontaktede han en privat vagtlæge, der omgående fik ham indlagt med en potentielt livstruende betændelse i hjerteklappen. Brian Mikkelsen-sagen betød, at det politiske pres og kravene fra patientforeningerne voksede for mulighed for at »straffe« de sjuskede læger, og man efterlyste en kulegravning af vagtlægeordningen.

Men intet skete.

Patienternes fire klager
Brian Mikkelsen-sagen kunne ellers have været sagen, der én gang for alle fik moderniseret og justeret vagtlægeordningen, der siden sin oprettelse i 1991 har været genstand for en konstant kritik og utilfredshed.

Fra patienternes side er de oftest fremsatte kritikpunkter:

Vagtlæger fejldiagnosticerer:
Patienten og hans/hendes symptomer fejlskønnes over telefonen, eller at vagtlægen forsømmer at indkalde patienten til ekstra, grundige undersøgelser. Som i Brian Mikkelsen-sagen.

Vagtlægen nægter at komme på sygebesøg:
Antallet af sygebesøg er da også faldet drastisk siden 1980erne, hvilket netop var et af formålene ved at indføre læge-, ikke sekretærbemandede telefonvagter. Vagtlægeordningen, som vi kender den, blev iværksat som forsøg i København, Frederiksberg, Tåstrup og Dragør i 1987 - og på kort tid faldt antallet af lægebesøg i de små hjem fra 300.000 til 210.000 i de fire kommuner.
Dog førte en række uheldige sager til en indskærpelse over for lægerne af, at små børn altid burde tilses i tvivlstilfælde. Ordningen blev udvidet til hele landet i 1991; i blot de seneste ti år er antallet af hjemmebesøg faldet med 21 pct.

Lægevagtkonsultationen er for langt væk:
Sammenlægningen af amterne til fem store regioner har givet utryghed. Borgere især i udkantsområder risikere at skulle køre langt for at komme til nærmeste vagtlæge, lyder kritikken.
Eksempelvis omtaler en sag fra Patientklagenævnet i 2008 en midaldrende mand, der trods brystsmerter og åndedrætsbesvær blev bedt om køre 45 km til lægevagtskonsultationen. Han ankom - døden nær med et hjerteanfald.

Vagtlægerne får flere penge: Vaglægerne får nemlig 87 kr. for at afslutte patientforløbet i telefonen, end for at indkalde patienten til undersøgelse i konsultationen, hvilket kun giver den visiterende læge 37 kr. i honorar.

Standset af Løkke
Men også lægerne er trætte af ordningen og har været det i årevis. Såvel arbejdsvilkårene og aflønningen af lægerne har været til ophidset debat internt i lægernes tids- og ugeskrifter.

I 2007 var chancen der så til at ændre eller som minimum at kulegrave hele ordningen.

Men efter en mindre for-undersøgelse, der blev offentliggjort i maj 2007, blev det videre arbejde stoppet efter ordre fra Sundhedsministeriet, dengang ledet af nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.