Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Og så blev Danmark EM-favoritter

"Kort før torsdag middag tikkede så en pressemeddelelse ind fra en bookmaker, der fortalte, at den nu havde Danmark som guldfavorit foran Frankrig."

Det er en usædvanlig luksus at kunne holde flere sammenhængende fridage under en håndboldslutrunde, hvor kampene normalt nærmest ligger oven i hinanden. Men efter den flotte 30-22 sejr over Ungarn onsdag, skal det danske landshold først i kamp på søndag, når mellemrundemodstanderen hedder Spanien, og som spillet endelig flød, kunne man næsten have drømt om, at det hele var, som det plejer, og at Danmark allerede i aften skulle i kamp igen.

Før slutrunden formulerede man målsætningen om, at Danmark skulle nå mindst til semifinalerne, og som om det interne pres ikke var tilstrækkeligt, gjorde flere tidligere landsholdsprofiler det her i spalterne klart, at man godt måtte forvente medaljer af et hold af den kvalitet, det danske besidder. Kort før torsdag middag tikkede så en pressemeddelelse ind fra en bookmaker, der fortalte, at den nu havde Danmark som guldfavorit foran Frankrig.

Givet er det, at kampen mod Ungarn var en af de absolut bedste præstationer under landstræner Gudmundur Gudmundsson, og at Mikkel Hansen spillede sin bedste kamp under ikke bare slutrunden, men muligvis også under islændingens ledelse. Forleden efterlyste jeg på denne plads en langt mere synlig Mikkel Hansen, der som en af verdens bedste angrebsspillere efter de to første kampe endnu ikke var trådt i karakter. Det gjorde han mod Ungarn. I samme klumme efterlyste jeg, at flere spillere trådte op fra det flade hierarki og tog mere ansvar, og mod Ungarn viste både Mads Mensah, Mads Christensen, Henrik Møllgaard, Henrik Toft Hansen og flere af de andre, at de er meget mere end grå skygger bag Mikkel Hansen.

Derfor er Danmark i mellemrunden med de fire maksimumpoint, hvilket er noget bedre end i 2008 og 2012, da vi gik videre med henholdsvis to og nul point. Og endte med at vinde. Man kunne let lade forventningerne stikke af, men jeg minder bare lige hurtigt om, at Frankrig og Spanien efter deres skuffelser i det indledende gruppespil jo kunne gøre det samme. Undskyld hvis jeg ødelagde den gode stemning. Jeg forsøger bare at sikre bare jordforbindelsen, efter en stærk dansk præstation, mens vi venter på den næste.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.