Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Groft sagt

Optimisten

Claes Kastholm Hansen
Claes Kastholm Hansen

I en leder i Politiken roser avisens chefredaktør, Bo Lidegaard, statsminister Helle Thorning-Schmidt for den optimistiske tone, hun anlagde i sin nytårstale, men beklager, at hun ikke gjorde forskellene til det borgerlige alternativ endnu tydeligere. Det er berettiget, mener han, at hun tog æren (at tage æren hedder på vore dages management-volapyk, som også Lidegaard bruger, at tage ejerskab til) for det spinkle opsving, der især skyldes de reformer, hun – med brede flertal – har gennemført de sidste tre år. En detalje, som at i de borgerlige regeringers tid har reformer aldrig kunnet gennemføres med Socialdemokratiets stemmer, forbigår chefredaktøren diskret. Han forbigår også – lige så diskret eller måske bare af uvidenhed – at den socialdemokratiske finansminister for mindre end to måneder siden offentliggjorde en opstilling fra Finansministeriet, hvoraf fremgår, at de reformer, der virkelig betyder noget for dansk økonomi, er sket i VK-regeringens tid. Derfor var det klogt af statsministeren, at hun ikke gjorde forskellene til det borgerlige alternativ tydeligere. De tørre kendsgerninger viser jo, at det eneste, Helle Thorning-Schmidt med rette kan tage ejerskab til, er sin egen optimistiske tone.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.