
Kender vi det ikke alle sammen – hadet til de hvide, især hvis de er mænd? Åh, denne trælse, aspargeslignende hudfarve, der får alt tøj til at se livløst ud. Og dette fæle hankønsvæsen – hvad har det givet verden andet end problemer? Jeg nævner i flæng: Ho Chi Minh, Mussolini og Ceausescu. Mænd, hele bundtet!
Èn, der i den grad kender hadet til de hvide (mænd), er Bahar Mustafa, leder af en britisk studenterorganisation for »sorte og etniske minoritetsfolk.« Ved en demonstration mod racisme frabad denne frøken Mustafa sig deltagelse af folk med hvid hudfarve og mænd. Selvfølgelig! Alle ved jo, at disse undermennesker, disse fejlfarver og fejlkønnede, ikke kan deltage i den noble kamp for »mangfoldighed.«
Hvad var det nu, Churchill sagde? »Fascismen vil genopstå som antifascisme.« Det havde han så ikke helt ret i her: Mustafas show er vel det tætteste, vi kommer på gedigen, gammeldags racisme?