
Berlingske er faldet over en rygende pistol. Det afsløres nemlig, at Socialdemokratiet har betalt Reimer Bo Christensen for at interviewe partiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, om partiets politik. Interviewet er herefter blevet klippet sammen og præsenteres i små doser på gruppeformandens Facebook-side. Det er ifølge professor Rune Slothuus problematisk, fordi det er svært at se, at Reimer Bo er betalt for at udføre opgaven. Groft sagt er helt enig med professoren. Det ville nemlig ikke have været tilfældet, hvis en kendt journalist fra DR eller TV 2 havde lavet interviewet. Som bekendt bliver journalisterne fra DR eller TV 2 nemlig ikke betalt. De er idealister og leverer nyheder uden betaling.