Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Groft sagt

Helle på arbejde

Claes Kastholm Hansen
Claes Kastholm Hansen

Statsminister Helle Thorning-Schmidt indledte som bekendt valgkampen ved at sige »jeg« 37 gange i sin nytårstale, skønt hun så godt som ingen indflydelse har haft på den politik, regeringen har ført. Efterfølgende har det vist sig, at heller ikke nytårstalens talrige »jeg’er« har hun haft indflydelse på. Det hele er planlagt af Socialdemokratiets reklamefolk. I forgårs besøgte hun så Bilka i Ishøj som et led i reklamefolkenes plan om at bygge hende op som ikke alene en politisk leder, der bestemmer alt, men også som en politiker af folket. Både Politiken og Jyllands-Posten adlød reklamefolkenes planer og rapporterede generøst fra besøget. Det tjener Berlingske til ære, at avisen ikke hoppede på det nummer, men blot nævnte Bilka-besøget i en bisætning. Den britiske sociolog Anthony Giddens, der er europæiske socialdemokraters store inspiration, mener, at det moderne menneske ikke har en fast identitet, men hele tiden skaber en. Man skulle tro, at det var ham, der havde studeret Helle Thorning-Schmidt, og ikke Helle Thorning-Schmidts reklamefolk, der har studeret ham. I morgen vil vi nok se hende drikke øl af flasken med arbejderne i skurvognen. I overmorgen vil hun sikkert sidde på et plejehjem og nikke med de gamle. Og dagen efter vil hun fare rundt på en vuggestue og skifte ble på babyerne. Det er hårdt arbejde at opbygge ny identitet hele tiden. Dronningen burde give hende en fortjenstmedalje.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.