Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Groft sagt

Det mest danske af alt

Edith Thingstrup.
Edith Thingstrup.

Kulturminister Bertel Haarder vil udarbejde en såkaldt Danmarks-kanon med en liste over de ting, der er indbegrebet af Danmark. Denne fortrinlige ide har straks fået kreativiteten frem blandt alskens lobbyister, således også Ældre Sagens underdirektør, Michael Teit Nielsen:

»Kære Bertel Haarder. Hvad er vi rundet af? Hvad skal vi bringe med os ind i fremtidens samfund?« spørger den filosofiske lobbyist i Berlingske. »Med disse grundlæggende spørgsmål udfordrer og inddrager du os danskere i skabelsen af en Danmarks-kanon. Et bud fra Ældre Sagen: Folkepensionen.«

Snart vil Berlingske modtage et tilsvarende indlæg fra Danske Studerendes Fællesråd, hvor de byder ind med noget umisteligt dansk: SUen. Og inden længe melder vindmøllefabrikanterne sig med krav om, at Danmarks-kanonen også skal rumme en henvisning til det geniale tilskudssystem til vindmøller bestående af et pristillæg på 25 øre/kWh, med et loft på markedspris plus pristillæg på 58 øre/kWh.

I Danmark skal alle have deres bid af kagen, dvs. deres bid af skatteyderne. Ja, det mest danske i en Danmarks-kanon vil uden tvivl være det lille maleri på Christiansborg under den fromme bøn: »Gud mildner luften for de klippede får«.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.