Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Groft sagt

Bredal og Grundtvig

Edith Thingstrup.
Edith Thingstrup.

Politiken-skribenten Bjørn Bredal er pludselig blevet enig med folketingsmedlem Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti i spørgsmålet om ytringsfrihed.

»Her opdager jeg til min overraskelse, at jeg er på Henriksens hold,« skriver Bredal i sin klumme. Og så er der grund til at være på vagt.

»Jeg ved kun, at den skelnen mellem ytringer og handlinger, som så megen ytringsfrihedsfundamentalisme bygger på, ikke har hold i de sproglige kendsgerninger,« forklarer Bredal og introducerer begrebet »talehandlinger«.

På den måde kan Bredal både forklare sin modstand mod Muhammed-tegningerne og mod de vilde udsagn fra de fundamentalistiske imamer i Grimhøjmoskeen. Og således ender Politiken og Dansk Folkeparti i samme seng i skøn forening, nemlig i forsøget på at håndhæve den gode tone.

Ateisten Bredal påberåber sig oven i købet kirkelige autoriteter som NFS Grundtvig, der ellers sondrede skarpt mellem tale og handling. »Men Grundtvig var jo ikke Grundtvig, hvis ikke han havde sagt det samme, bare smukkere: Ordet skaber, hvad det nævner. (…) Det er skinbarlig grundtvigiansk talehandlingsteori,« påstår Bredal. »Dets gåde er et Guddoms-ord / som skaber, hvad det nævner,« lyder den salme Bredal henviser til.

Arme Grundtvig. Han fastslog, at det var Gud, der skabte gennem ordet. Og så skal hans digt bruges til at retfærdiggøre tilfældige debattørers og politikeres ord. Som om de skabte noget som helst andet end forvirring. Og dumhed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.