
Operadirektør Michael Bojesen har haft en skrækkelig barndom. Hans forældre var kristne. Så han er godt nok blevet undertrykt. Hans far og mor var hyklere. Man så frigjorde han sig og blev en frisk kulturradikal Lykke-Per-type, der gør grin med sine stakkels forældre. Han opdagede i søndagsskolen, at religion er menneskeskabt. Det er musik jo også. Og klimaforandringerne.
Trods de lede forældre lykkedes det Michael at blive kreativ, empatisk og engageret. Han voksede op i en hønsegård, men blev en svane.
Michael er meget imod vækst og øget velfærd. Hvad skal vi med større køkkener? spørger den kreative direktør. Vi håber, Alex Ahrendtsen læser om Michael. Han kan jo spørge den engagerede Bojesen: »Hvad skal vi med flere operaer, kor og orkestre?« Det vil den empatiske Michael forstå. Han er jo ikke hykler.