Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Groft sagt

Børn skal bytte skoler

I dagbladet Politiken foreslår redaktør Per Michael Jespersen, at skoleklasser i privilegerede områder skal bytte skoler og lærere med skoler i ikke-privilegerede områder. Per Michael Jespersen lancerer det blidt, nærmest som om det skulle være frivilligt. Men til sidst løber følelserne af med ham. »Skriv det ind i loven. Gør det til en pligt for den enkelte kommune, skole og lærer. Gør noget!« tordner han. Og således vil han åbne for, at børn bliver betragtet som Ludo-brikker, der kan rykkes rundt af politikere som led i et socialt eksperiment. Per Michael Jespersen henviser frejdigt til sin egen barndom. »En af de oplevelser, jeg husker bedst fra min skoletid, var, da jeg kom i en uges tvungen praktik på en fabrik i Ballerup. Der stod jeg ved min maskine og ventede på, at det blev pause,« forklarer han. »Jeg tænker tit på oplevelsen, der kurerede enhver form for begyndende skoletræthed.« Javel, så. Den unge Per Michael Jespersen blev skræmt tilbage til bøgerne, da han oplevede det arbejdende folks kedelige tilværelse. Frygt virker. Så måske skulle han overveje, om ikke tvungne udvekslingsordninger endegyldigt vil skræmme de stræbsomme børn ud af folkeskolen og over i privatskoler. Det vil uden tvivl blive en en-vejs-udveksling.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.