Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Indspark

At skærme sig fra svære beslutninger

Regionernes opgave er at stå for blandt andet hospitalsvæsnet. Foto: Morten Stricker/Scanpix 2013)
Regionernes opgave er at stå for blandt andet hospitalsvæsnet. Foto: Morten Stricker/Scanpix 2013)

En række politiske partier har på det seneste foreslået, at regionerne nedlægges. Ideen er, at det vil fremme samarbejdet mellem især de enkelte hospitaler og mindske bureaukratiet, hvis regionerne fjernes fra landkortet.

Min påstand er, at forslaget bygger på en manglende forståelse af, hvordan det politiske system fungerer. Hvis man tror, at det politiske system på makroplan er rationelt, kunne det måske være en god idé. Men al teori og forskning heri inden for statskundskaben i de seneste tiår viser, at det ikke forholder sig således. Det politiske system er kendetegnet ved en asymmetri mellem de kræfter, som ønsker udgiftsstigninger, og de kræfter, som ønsker at dæmpe udgiftsstigningerne. Det skyldes bl.a., at kræfterne bag udgiftsstigningerne er koncentrerede, mens kræfterne bag ønsket om en dæmpelse af udgifterne er spredte. Den fundamentale baggrund herfor er, at politikere i modsætning til beslutningstagere på markedet bruger andre folks penge.

Eller sagt på en anden måde: Det er langt lettere for dem at organisere sig, og der er langt flere incitamenter bag, at en bestemt patientgruppe ønsker flere midler afsat, end det er for skatteyderne, som skal betale gildet, at organisere en modstand herimod. Resultatet er en evigt opadgående udgiftsskrue, medmindre der indlægges modvægte.

Modvægte mod stigende udgifter i den offentlige sektor kan bestå af mange ting. Staten kan bestemme, at udgiftsstigningerne i f.eks. kommuner kun må finde sted inden for en bestemt ramme. (Det kræver, at overskridelserne sanktioneres, hvad der tidligere var store problemer med.) Man kan også decentralisere beslutningskompetencen i det offentlige og afskærme centrale beslutningstagere fra at blive udsat for pres med henblik på at bruge endnu flere af skatteborgernes penge. Det er især vigtigt at afskærme de centrale beslutningstagere, fordi det er dem, som for alvor har midlerne og råderummet til at skrue op for det offentlige forbrug.

Læs mere: Blåt krav til Løkke: Nedlæg regionerne efter et valg

Det er det sidste, man har gjort i forhold til regionerne. Ved at lade dem stå for bl.a. hospitalsvæsenet inden for en bestemt ramme, som ikke uden videre kan forhøjes, uanset hvor megen lobbyisme der udøves, fremtvinger man en prioriteringsdiskussion decentralt. De, der sidder med den svulmende statskasse, og som kunne blive bløde i knæene og villige til at bruge flere penge, især fordi de først og fremmest er kradset ind hos andre, er skærmet fra at give efter for denne tilbøjelighed. Det job udfører regionspolitikerne.

Læs mere: Udenlandske erfaringer: Sygehusene bliver ringere med statsstyring

Det betyder, at enkeltsager ikke i samme grad som ellers kommer til at styre prioriteringerne i sygehuspolitikken, og det betyder efter alt at dømme, at vi får mere hospitalsvæsen for pengene.

Det betyder naturligvis ikke, at regionsstrukturen ikke indeholder problemer om f.eks. manglende gnidningsfri udveksling af patientoplysninger og gode informationer om, at man kan komme lettere til på hospitaler i andre dele af landet. De problemer burde imidlertid løses ved et tættere samarbejde mellem regioner, som måske oven i købet bør tvinges igennem af staten. Det ville imidlertid efter alt at dømme være uigennemtænkt at afskaffe regionerne, fordi det ville øge det politiske systems iboende asymmetri og sætte gang i stærkere offentlige udgiftsstigninger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.