Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zuckerberg på turné afviser at være på vej ind i politik

Zuckerberg ønsker at få "et bredere perspektiv", så Facebook bedre kan tjene næsten to milliarder brugere.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Facebooks leder, Mark Zuckerberg, siger, at han ikke har planer om at stille op til noget politisk valg, men gennemfører en række offentlige møder med henblik på "at lære om folks forhåbninger og udfordringer".

Medstifteren af verdens største sociale netværk forsøger at lægge en dæmper på spekulationer om, at han vil stille til præsidentposten i USA.

Spekulationer, som har fået næring af en kampagneagtig turné, som han har foretaget forskellige steder i landet.

»Min personlige udfordring i år er at besøge hver eneste stat, som jeg ikke har været i før for at lære folks forhåbninger og udfordringer at kende. Jeg vil vide, hvad de tænker om deres arbejde og deres samfund,« skriver Zuckerberg på sin Facebook-side.

»Nogle af jer har spurgt, om dette betyder, at jeg agter at at gå ind i politik. Det gør jeg ikke,« skriver han videre.

Zuckerberg forklarer, at han ønsker at få "et bredere perspektiv, så vi bedre kan tjene vores samfund bestående af næsten to milliarder mennesker på Facebook".

Han fremhæver også, at han vil lære mere om, hvordan et filantropisk foretagende, Chan Zuckerberg Initiativet, som han har oprettet sammen med sin kone, kan udvikles bedst muligt.

I de seneste måneder har Zuckerberg i stigende grad deltaget i offentlige diskussioner om sociale og politiske emner og som Facebooks rolle i verden.

I februar skrev Zuckerberg, at Facebook kan bringe folk nærmere sammen i en tid med opsplittende politik og anti-globaliserings-stemninger.

I sit Facebook-indlæg søndag skrev Zuckerberg, at han på sin rundrejse har haft møder med blandt andre narkomaner under behandling, ungdomskriminelle og ledere af sociale netværk i lokalsamfund.

Han fastslår, at "det er vore relationer, som skaber os mere, end vi tror".

»Sociale netværk er vigtige, hvad enten det er online eller ej. Dette er ikke et videnskabeligt studie, og det kræver yderligere research. Men jeg tror på, at vore relationer skaber ens livsbane, mere end vi ved,« skriver han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.