Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Zimbabwes fortid spændes nu som før for den politiske vogn

Ruinbyen Great Zimbabwe er i århundreder blevet brugt af politiske magthavere – sorte som hvide – der har set stort på dens historiske oprindelse for at få den til at passe ind i deres egen fortælling.

Sorte afrikanere kan umuligt have bygget det monumentale Store Zimbabwe, plejede landets hvide mindretal at sige.

Det var jo oplagt, at det måtte være blevet bygget af fønikere eller andre tilkomne fra fjerntliggende egne, insisterede de. Og så var det uvæsentligt, at arkæologi og kulstofdatering havde bekræftet det mest oplagte: at monumentet var opført af forfædre til de afrikanere, som boede i området.

Store Zimbabwe er på UNESCOs liste over verdensarv og et af de få monumenter i Afrika syd for Sahara, som har overlevet fra tiden før koloniseringen. Samtidig har det længe været genstand for en af kontinentets mest indædte arkæologiske fejder.

Europæerne brugte dets formodede udenlandske oprindelse til at retfærdiggøre deres dominans i det daværende Rhodesia. Frihedsbevægelsen brugte det omvendt som et samlingspunkt for sagen og endte med at opkalde den uafhængige nation efter det.

Men kampen om Store Zimbabwe endte ikke med selvstændighed.

Gennem de mange år, hvor præsident Robert Mugabe og hans ZANU-PF regeringsparti har klamret sig til magten med voldelige midler, har de i stadig større grad vendt sig mod Store Zimbabwe i deres søgen efter retfærdiggørelse og alibi:

For i monumentets elegant kurvede stenmure – som står i centrum af ruinbyen, der husede tusinder af mennesker for mange århundreder siden – har Zimbabwes nuværende magthavere også fundet et rationale for deres eget partis 37 ubrudte år ved magten.

I december blev partiets årlige konference afholdt i en by nær Store Zimbabwe. Her talte Emmerson Mnangagwa, vicepræsident og en af de mulige efterfølgere til Mugabe, om »det forenende Store Zimbabwe-monument, som også er kilden til partiets motto: modstandskraft, nytænkning og inspiration«.

Og sidste år holdt den nu 93-årige Mugabe – verdens ældste statsoverhoved, der har regeret Zimbabwe uafbrudt siden uafhængigheden i 1980 – en enorm fest i anledning af sin 92-års fødselsdag.

Mugabe talte dengang om »det majestætiske Store Zimbabwe-monument, hvis afrikanske rødder imperialisterne søgte at nedgøre.« Derpå spiste han et stykke af en kage på 92 kilo, som var udført med monumentet som forbillede.

»Hus af sten«

»Om det er hvide rhodesiere eller ZANU-PF- regeringen, så forsøger de altid at malke denne glorværdige fortid for politisk kapital,« siger oppositionslederen Nelson Chamisa, som selv var informationsminister i årene 2009-13.

Omvendt har Store Zimbabwe alle dage været forbudt område for enhver oppositions­aktivitet.

»Vi har ikke forsøgt at tage derud,« siger han.

»Vores kolleger i ZANU-PF vogter nidkært over det. De ville formentlig mene, at vi forsøgte at stjæle deres legitime arv fra dem.«

Store Zimbabwe breder sig over mere end 800 hektar i den sydlige del af landet. Byen blev grundlagt i det 11. århundrede og var i sin storhedstid hjemsted for flere end 10.000 mennesker. Stenmure på op mod ti meters højde indrammer byområdet, som menes at have været hovedstad for det lokale shona-folk, der byggede lignende, omend mindre bysamfund rundt om i regionen. »Zimbabwe« betyder »hus af sten« på shona.

Store Zimbabwe ligger også i nærheden af nogle gamle guldfelter, og byen indgik i et netværk af handelsruter, som bredte sig op langs den østafrikanske kyst til den arabiske verden og videre til Persien og Kina. Guldforekomsterne blev med tiden udtømt, hvilket kan være årsagen til, at Store Zimbabwe blev forladt omkring år 1450.

Rester af en hvid civilisation

Kun få fortidsminder har overlevet i Afrika syd for Sahara. Ud over Store Zimbabwe er der de udhuggede klippekirker i Lalibela og oldtidsbyen Aksum, der begge ligger i Ethiopien, fortæller Webber Ndoro, arkæolog fra Zimbabwe.

»Men hvis du kommer ned til det sydlige Afrika, hvor du har en lang tradition for kolonisering, var der en gennemgående tendens til, at kolonistyrets repræsentanter afviste at tilskrive den lokale befolkning noget som helst af betydning, fordi deres overherredømme dermed ville blive udfordret,« siger han.

Da europæerne nåede frem til Store Zimbabwe i det 19. århundrede, fandt de på allehånde eksotiske forklaringer på ruinbyens oprindelse: Det skulle angiveligt have været hovestad for dronningen af Saba, hvis ikke der ligefrem var tale om Kong Salomons miner, lød nogle af forklaringerne.

Området blev også opsøgt af europæiske opdagelsesrejsende, som for en dels vedkommende var finansieret af den britiske industrialist Cecil Rhodes, der senere skulle lægge navn til kolonien. De udtænkte teorier om, at ruinbyen skyldtes fønikerne eller egypterne – eller måske var der snarere tale om rester af en tidlig hvid civilisation i Afrika, som de nu kom for retteligt at genoprette.

»Det var ren fantasi og spekulation, men folk i Europa elskede det. Og det blev brugt til at retfærdiggøre koloniseringen og den imperialistiske beslaglæggelse,« fortæller den danske ekspert i Store Zimbabwe Preben Kaarsholm.

Så tidligt som i 1905 fastslog arkæologer dog, at det var lokale afrikanere, der havde opført Store Zimbabwe, en konklusion, som siden blev bekræftet af den såkaldte kulstof 14-datering og andre videnskabelige metoder.

Men de britiske kolonimyndigheder og sidenhen det hvide mindretalsstyre ville ikke høre tale om den slags og censurerede bøger og videnskabelige artikler, der forfægtede den slags farligt vrøvl.

Oversættelse: Lars Rosenkvist

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.