Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Yemen skal have nye politiske ledere efter dage med uro

Premierministeren i Yemen har meddelt, at han og regeringen går af efter politisk uro. Også præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi trækker sig.

YEMEN: Yemen skal have nye politiske ledere. Det står klart, efter premierministeren, regeringen og præsidenten torsdag har trukket sig.

Først tilbød regeringen med premierminister Khaled Bahah i spidsen præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi at trække sig.

Premierministeren afleverede et brev til præsidenten, hvori der stod, at han og regeringen ønsker at »distancere sig fra det destruktive politiske kaos, der hverken er baseret på lov eller logiske systemer.«

Hans ønske om at trække sig kom mindre end et døgn efter, at præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi indikerede, at han ville bøje sig for krav fra de såkaldte Houthi-krigere, der forsøger at omstyrte systemet og få den politiske magt i landet.

Kort efter opsigelsesbrevet begyndte at cirkulere på sociale medier, oplyste en talsperson for præsidenten ved navn Sultan al-Attwani ifølge Bloomberg Business, at også Abd-Rabbu Mansour Hadi går af.

Også nyhedsbureauet Reuters skriver, at præsidenten går af. Igen kommer oplysningen fra en kilde i regeringen.

Sikkerhedssituationen i Yemens hovedstad, Sanaa, er blevet drastisk forværret i denne uge. Tirsdag blev præsidentens bolig og præsidentpaladset i Sanaa angrebet af Houthi-krigerne.

Sikkerhedsvagter overgav paladset til de væbnede oprørere, der tilhører landets shiamuslimske zaidi-mindretal. Oprørernes leder, Abdel-Malek al-Houthi, advarede derefter præsidenten om, at han er nødt til at implementere en aftale om magtdeling, der blev forhandlet, da oprørerne rykkede massivt ind i hovedstaden i september.

»Det er til gavn for dig og til gavn for dit folk,« sagde oprørslederen i en TV-udsendelse, hvor han direkte henvendte sig til Abd-Rabbu Mansour Hadi.

Mandag angreb Houthi-krigerne premierminister Khaled Bahahs bilkortege. Ved mandagens uroligheder blev ni personer dræbt og omkring 90 såret, før en våbenhvile trådte i kraft mandag aften.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.