Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Yderligere fire overlevende er reddet fra snebegravet hotel

I alt er 11 personer nu sluppet levende fra italiensk hotel, der onsdag blev ramt af en lavine.

To mænd og to kvinder er natten til lørdag blevet reddet ud fra hotel i Italien, der er blevet begravet i sne. Reuters/Handout
To mænd og to kvinder er natten til lørdag blevet reddet ud fra hotel i Italien, der er blevet begravet i sne. Reuters/Handout

Penne. Yderligere fire personer er blevet reddet ud i live fra et hotel i Italien, der tidligere på ugen blev begravet i sne.

To mænd og to kvinder blev i løbet af natten til lørdag hjulpet ud af ruinerne af Hotel Rigopiano, efter at brandfolk i timevis havde forsøgt at grave sig frem til dem.

Dermed er antallet af overlevende fra lavinen nået op på 11, oplyser Italiens nationale brandmyndigheder lørdag morgen.

Fire børn og en kvinde blev reddet fredag. To andre indlogerende overlevede, efter at de var gået udenfor, da sneen væltede ind over bygningen.

I løbet af natten til lørdag er ligene af to kvinder også blevet bjærget. Dermed er det bekræftede antal omkomne nået op på fire. Omkring 15 personer savnes fortsat.

Italienske medier skriver, at der fortsat kan høres stemmer fra overlevende tidligt lørdag. Det har myndighederne dog ikke umiddelbart bekræftet.

Hotellet er placeret i en fjerntliggende dal i en bjergrig egn i det centrale Italien.

Redningsarbejdere har arbejdet under meget vanskelige forhold med massive mængder sne og frysende kulde.

De er nødt til at arbejde meget forsigtigt, så de ikke ødelægger de luftlommer, der gør, at der fortsat er en chance for at finde overlevende.

De første redningsarbejdere blev fløjet til stedet i helikoptere og firet ned, da vejene var blokeret af sne. Der lå flere meter sne i området, og ambulancer kunne ikke nå frem.

Det enorme sneskred ramte hotellet onsdag eftermiddag. På dette tidspunkt var de fleste af gæsterne på vej hjem, da der havde været en række jordskælv i området.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.