Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Yale University dropper navn på tilhænger af slaveri

John C. Calhoun var glødende tilhænger af slaveri. Han har lagt navn til en bygning Yale University, men efter protester fra studerende bliver den i stedet opkaldt efter videnskabskvinden og datalog.

Portræt af John C. Calhoun, der ikke længere skal lægge navn til område på Yale University.
Portræt af John C. Calhoun, der ikke længere skal lægge navn til område på Yale University.

Debatten har raset på det amerikanske Yale University de seneste år. For kan man med god samvittighed huse et område, der er opkaldt efter en vicepræsident, der i sin levetid var for­taler for hvidt overherredømme? Nej, mener de studerende, der i længere tid har kæmpet for at få universitetet til at droppe navnet »Calhoun College« som et af Yale Universitys 12 campus-områder hedder i dag.

Manden, det drejer sig om, er John C. Calhoun, USAs syvende vice-præsident, der ­levede fra 1782-1850. Han studerede jura på Yale og blev siden plantageejer. I 1811 blev han valgt til Repræsentanternes Hus. I sin politiske karriere var han bl.a. vicepræsident fra 1825-33, og en af hans mærkesager blev forsvaret for slaveriet i syden.

De studerende fik i weekenden medhold i deres protester, da Yale Universitys ledelse besluttede at fjerne navnet John C. Calhoun fra »Calhoun College.«

»Vi har kæmpet hårdt for at få universitetet til at omdøbe »Calhoun«, og endelig har de besluttet at gøre det rigtige. John C. Calhouns navn vil ikke længere vanære byen og universitetet,« siger en af de ledende skikkelser bag »Change the name«-initiativet Kica Matos til The Guardian.

Sidste år afviste Yale University ellers at ændre navnet, men den beslutning er nu omstødt. Yales præsident, Peter Salovey, fremhævede lørdag, at John C Calhouns arv, som bygger på tanken om et hvidt overherredømme, og det at han »lidenskabeligt fremhævede slaveri som et »positivt gode« fundamentalt konflikter med Yales mission og værdier,« skriver The Guardian.

Nogle vil måske spørge sig selv, hvorfor det sker nu – så mange årtier efter, at kollegiet fik sit navn. Protesterne er dog langt fra kun af nyere dato. Allerede da det åbnede i 1933, ­demonstrerede sorte studerende. De dekorerede bl.a. området med motiver af slaver, der bærer paller af bomuld, og kaldte dem »Calhoun plantage«, skriver New York Times, som mener, at massakren på ni afroamerikanske kirkegængere i en kirke i Charleston, South Carolina, i 2015, kan have forstærket protesterne. En massakre, der var racistisk motiveret. Med til historien hører, at John Caldwell Calhoun var plantageejer i netop South Carolina – indtil 1980erne fandtes der på Calhoun College et farvet glasvindue med et motiv af en slave i lænker, der knæler for hans fødder. Sidste sommer smadrede en sort mand, der var ansat som opvasker på Calhoun, en andet farvet glasrude, fordi han fandt billedet nedværdigende. Det var også et motiv af slaver, som arbejdede på en plantage. Den ansatte blev i første opgang fyret, men kort tid efter genansat, skriver guardian.com.

Den voksende modstand symboliserer en bølge af studerende, der på verdensplan kæmper for at få fjernet statuer, navne og andre symboler, som minder om slaveri, kolonialisme og andre uretfærdigheder. I debatten findes også den fløj, der argumenterer for, at det ville være bedre at lære eleverne om de moralsk tvivlsomme handlinger fra fortiden end at slette navne fra offentligheden, men mange steder får eleverne opbakning.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.