Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Xis kinesiske drøm

I dag blev Xi Jinping udnævnt til Kinas præsident. Forude venter enorme udfordringer i krydsfeltet mellem bæredygtighed, vækst og social retfærdighed. Selv taler Xi om »Den store kinesiske drøm«.

Efter at XI Jinping (tv.) i dag, 14. marts, blev indsat som præsident, skrev han og vicepremierminister Li Kegiang (th.) autografer i Beijing. For den nyvalgte præsident venter en række markante udfordringer, og forsøget på at løse dem vil blive fulgt nøje både inden og uden for Riget i midten.
Efter at XI Jinping (tv.) i dag, 14. marts, blev indsat som præsident, skrev han og vicepremierminister Li Kegiang (th.) autografer i Beijing. For den nyvalgte præsident venter en række markante udfordringer, og forsøget på at løse dem vil blive fulgt nøje både inden og uden for Riget i midten.

BEIJING: Over for hinanden på Den Himmelske Freds Plads står to bygninger, der på hver sin vis har haft afgørende betydning for Kinas nye leder.

I vest finder man Folkets Store Hal. Her valgte omkring 3.000 delegerede ved den kinesiske nationalkongres i dag Xi Jinping som landets næste præsident. Samme sted blev han i november udnævnt til leder af Kommunistpartiet og militæret. I øst ligger nationalmuseet, verdens største museum. En gigantisk bygning der udstiller nationens historik set gennem Kommunistpartiets optik.

Derfor var symbolikken til at få øje på, da Xi Jinping som nyudnævnt partichef i slutningen af november aflagde museet besøg for at se udstillingen »Vejen til fornyelse«. Om udstillingen skriver museet:

»Udstillingen demonstrerer den glorværdige, men lange vej til national lykke og velstand og beskriver, hvordan det kinesiske folk valgte marxismen, Kinas Kommunistparti, socialismen og reformpolitikken«.

»Den store kinesiske drøm«

Under sin rundtur brugte Xi for første gang udtrykket »Den store kinesiske drøm«. En udtalelse der siden er blevet samlet op af landets medier og gjort til noget, der minder om et slogan for den nye ledelse. Xi Jinping forklarede under museumsbesøget, at den kinesiske drøm for ham er ensbetydende med fornyelse af den kinesiske nation. Opbygningen af en ny storhedstid.

»Efter mere end tre årtiers reformer har Kina opnået bemærkelsesværdig økonomisk vækst, men kulturelt og idémæssigt er der ikke sket nok. Kina har brug for noget nyt. En idé eller en sag der kan understøtte den fortsatte udvikling. Den kinesiske drøm udfylder det tomrum,« siger professor Zhang Taofufua fra Fudan Universitet til nyhedsbureauet Xinhua.

Præcis hvem eller hvad drømmen indbefatter, har Xi Jinping ikke uddybet, men budskabet har været nok til at få nationalismen til at boble. I akademiske kredse lyder en fortolkning, at målet er et moderat velstående samfund inden 2021, der er 100-årsdagen for stiftelsen af Kommunistpartiet. Næste skæringsdato er 2049, hvilket er 100 år efter folkerepublikkens dannelse. Til den tid er målsætningen et velstående, moderne og socialistisk samfund.

Valghandling uden overraskelser

Men først præsidentposten. Dagens stemmeafgivelse i Folkets Store Hal er en valghandling uden overraskelser. Selv om nationalkongressen er Kinas øverste statslige organ og lovgivende forsamling, er muligheden for at stemme på andre end Xi Jinping ikke-eksisterende. Enkelte delegerede vil muligvis vælge ikke at stemme, men dramatisk bliver det med sikkerhed ikke.

Dramatikken finder sted andre steder i byen. Hvert år under kongressen stiger antallet af kinesere, der kommer til hovedstaden for at klage til centralregeringen. De ankommer med håbet om at blive hørt i sager om rettigheder til land, manglende erstatning og konflikter med lokale myndigheder. Meget få har heldet med sig. Mange bliver pågrebet, allerede inden de når frem, og med det samme eskorteret tilbage til provinsen. Andre bliver spærret inde i såkaldt sorte fængsler, der drives af regionale myndigheder netop med det formål at forhindre kritikere fra deres del af landet i at klage til centralregeringen.

Manglende retssikkerhed og social ulighed er blandt de store udfordringer, der venter Xi Jinping. De næste ti år kommer han til at personificere den kinesiske ledelse både indadtil og udadtil. Internationalt bliver Xis retorik om nye nationale ambitioner fulgt nøje. Drøm eller mareridt er spørgsmålet, Kinas naboer må stille sig selv.

Eller som Steve Tsang, kinaekspert ved Nottingham Universitet, siger til avisen South China Morning Post:

»Der er ikke noget forkert i at ville skabe et stærkt Kina. Men det må være foruroligende for resten af verden og Kinas naboer i særdeleshed at se en partisekretær, som ønsker at fremstå som manden, der genindfører Kinas glorværdige fortid, der primært var et resultat af hegemoni.«

Xi Jinping og Kina står over for fem fremtrædende udfordringer:

  1. Social ulighed

    For en gruppe af privilegerede individer har Kinas mangeårige vækst ført til ekstrem rigdom. Kina har i dag 251 milliardærer mod 15 for seks år siden. Og selv om den økonomiske fremgang også har forbedret levevilkårene for millioner af fattige kinesere, er uligheden i samfundet synlig for alle. Kina har stadig 120 millioner mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, og spørger man kineserne, går det ikke den rigtige vej. Fire ud af fem mener, at de rige i dag bliver rigere, mens de fattige bliver fattigere. Utilfredsheden kan måles i antallet af protester. Antallet af registrerede protester var i 2010 på 180.000, en fordobling fra 2006. Kina har siden 2004 arbejdet på en ny strategi for indkomstfordeling, der forventes at blive rullet ud efter nationalkongressen.

       

  2. Regionale konflikter

    Stridigheder med flere nabolande fylder meget internt i Kina og i resten af regionen. De territoriale konflikter med lande som Indien, Japan og en række sydøstasiatiske lande er en alvorlig udfordring for Kinas nye ledelse. Uenigheden med Japan har vist, hvordan situationen kan eskalere. Sidste efterårs demonstrationer og hærværk mod japanske interesser i Kina kan blusse op igen, og en løsning ligger ikke lige for. Tværtimod opruster mange asiatiske lande militært. Kina er indehaver af verdens næststørste militærbudget, kun overgået af USA, og annoncerede ved åbningen af nationalkongressen en stigning i år på 10,7 procent. Militærudgifterne stiger til 661,72 mia. kroner i 2013.
       

  3. Bæredygtig udvikling

    Mens januar satte nye rekorder for luftforurening, handlede februar om Kinas forurenede søer, floder og grundvand. Senest skabte det stor forargelse, da kinesiske myndigheder nægtede at offentliggøre en rapport om jordforurening. Indholdet af rapporten var en statshemmelighed. Eksempler på manglende regulering og miljøsvineri er der nok af. Ny lovgivning er undervejs i særligt hårdt ramte regioner, men de nationale myndigheder har indtil nu tabt magtkampen til stærkere kræfter inden for industri og landbrug. Et udkast til en længe ventet reform af Kinas miljøbeskyttelseslov blev sidste år mødt af hård kritik og er heller ikke i år blevet vedtaget på nationalkongressen.
       

  4. Økonomiske reformer

    Ineffektive statslige virksomheder udgør mellem 40 og 50 procent af Kinas BNP og bliver båret frem af særstatus inden for nogle af de mest indbringende brancher som telekommunikation, transport og energi. Både kinesiske og udenlandske eksperter efterlyser en ny runde markedsreformer, der skal skabe fornyet konkurrence og lige vilkår. Særligt Kinas statsbanker er mål for kritik. De bliver beskyldt for ikke at være tilgængelige for landets private entreprenører, der ofte vælger at låne penge illegalt til tårnhøje renter. Under nationalkongressen har den kinesiske regering lanceret en ny plan, der skal mindske offentligt bureaukrati.
       

  5. Styrkede rettigheder

    Kinas 200 millioner migrantarbejdere er udset til at spille en afgørende rolle i forsøget på at dreje den økonomiske model væk fra eksport og investeringer og over mod forbrug. Men migranterne lever som andenrangsborgere i de byer, hvor de arbejder. Uden adgang til sundhedssystem eller uddannelse for deres børn. At der i Kina findes forskellige niveauer af rettigheder, er den omfattende korruption et andet eksempel på. Selvom Kommunistpartiets egne medlemmer er blandt de største syndere, sker det kun sjældent, at de bliver overdraget til retssystemet og stillet for en dommer. I langt de fleste tilfælde efterforsker Kommunistpartiet sig selv.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.