Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

WWF: Komplet uansvarligt hvis USA trækker sig fra klimaaftale

Klimaaftalen fra Paris lægger op til, at den globale opvarmning holdes to grader under førindustrielt niveau.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Komplet uansvarligt.

Sådan lyder det fra klimachefen i organisationen WWF, John Nordbo, efter at præsident Trumps ifølge netmediet Axios angiveligt trækker USA ud af klimaaftalen fra Paris.

»USA står for 15 procent af det globale udslip af drivhusgasser, og det betyder selvfølgelig noget på sigt, om USA får nedbragt udslippet,« siger han.

Tendensen er lige nu, at det amerikanske udslip falder år for år, fortæller John Nordbo.

»Men det er klart, at vi skal have USA tilbage i det internationale klimasamarbejde, og det amerikanske udslip skal reduceres på kort sigt,« siger han.

Klimachefen vurderer dog ikke, at det vil få den helt store effekt på klimaaftalen, hvis Donald Trump trækker USA ud.

»Heldigvis tror jeg ikke, at det får den helt store effekt på aftalen, hvis han gør det.

»Der er store aktører som Kina, Indien og EU, som klart har markeret, at de har tænkt sig at leve op til forpligtelsen og stå bag aftalen fremover,« tilføjer klimachefen.

Det er endnu ikke bekræftet fra officielt hold, at amerikanerne trækker sig fra aftalen, der lægger op til, at klodens opvarmning skal holdes under maksimalt 1,5-2 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

Donald Trump har tidligere kaldt klimaforandringer »et svindelnummer«, der er opfundet af Kina.

Under G7-topmødet i sidste uge nægtede den amerikanske præsident at støtte en hurtig implementering af klimaaftalen, sådan som de seks andre førende økonomier gjorde.

Han tweetede derefter, at han ville træffe beslutning i sagen i denne uge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.