Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

WikiLeaks forbereder læk af 100.000 dokumenter om Tyrkiet

Organisationen offentliggør 100.000 dokumenter om Tyrkiets politiske magtstruktur, skriver den på Twitter.

"Meddelelse: Gør dig klar til kamp, idet vi snart offentliggør 100.000 dokumenter om Tyrkiets politiske magtstruktur."

Sådan skriver organisationen WikiLeaks, der arbejder for at fremme offentlighed i systemet, på Twitter mandag.

Meldingen kommer i kølvandet på det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet, hvor dele af militæret forsøgte at tage magten fra præsident Recep Tayyip Erdogan natten til lørdag.

WikiLeaks fungerer, sådan at anonyme kilder indleverer hemmelige informationer til organisationen, som så renser informationerne, inden de bliver frigivet til pressen.

WikiLeaks blev for alvor kendt 5. april 2010, da organisationen frigav en amerikansk militærvideo filmet fra en militærhelikopter under en aktion i Bagdad. Videoen viste sig at være lækket af den nu dømte 25-årige menige soldat, Bradley Manning.

Videoen viser angiveligt, at det amerikanske militær slog en gruppe civile ihjel - heriblandt to journalister fra nyhedsbureauet Reuters - under krigen i Irak.

Senere samme år, 25. juli, lækkede organisationen 90.000 militærdokumenter fra krigsindsatsen i Afghanistan.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.