Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Washington holder vejret under høring af fyret FBI-chef

Torsdag bryder den fyrede FBI-chef James Comey endelig tavsheden under høring i efterretningskomité.

Torsdag er ventetiden endelig forbi, når den fyrede FBI-direktør James Comey møder op til en høring i Senatets efterretningskomité.

Comey blev fyret 9. maj midt i en FBI-undersøgelse af en eventuel forbindelse mellem præsident Donald Trumps kampagnestab og russiske embedsmænd.

James Comey har allerede offentliggjort sit vidneudsagn, hvilket ikke just har dæmpet forventningerne til torsdagens høring.

I et nedskrevet dokument bekræfter Comey ifølge Reuters blandt andet, at præsidenten krævede FBI-chefens loyalitet under et møde i Trump Tower.

Samtidig bekræfter Comey, at Donald Trump lagde pres på ham for at få stoppet efterforskningen af den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynns relationer til Rusland.

Hvorvidt Comey betragtede det som et bevidst forsøg på at forhindre sandheden i at nå dagens lys er dog et af de store spørgsmål, der formentlig vil blive besvaret under høringen.

James Comey og Donald Trump mødtes første gang i januar i Trump Tower.

Her briefede FBI-direktøren præsidenten om undersøgelserne af Ruslands forsøg på at påvirke det amerikanske valg.

Comey vil under høringen bekræfte, at han fortalte Trump, at præsidenten ikke selv var en del af efterforskningen. Det bekræfter Donald Trumps egen udlægning af sagen.

Og det er den del af Comeys vidneudsagn, som præsidenten hæfter sig ved.

»Præsidenten føler, at han har fået komplet og fuldstændig oprejsning. Han er ivrig efter at fortsætte sin dagsorden,« lød det fra Trumps advokat Marc Kasowitz onsdag aften ifølge AFP.

Det store spørgsmål er dog, om præsidenten pressede Comey til at begrave efterforskningen. Interessant bliver det også at høre, om Comey mener, at han blev fyret i et forsøg på at afspore efterforskningen.

Høringen af James Comey i Senatets efterretningskomité indledes torsdag klokken 16 dansk tid. Imens holder Washington og resten af USA vejret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.