Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vredens dag i Ungarn

Titusinder af ungarere demonstrerede i denne uge i Budapest i protest mod den højrekonservative premierminister Viktor Orbán. USA har indført indrejseforbud for flere ungarske embedsfolk. Hvad gør EU?

I Ungarn har tusindvis af utilfredse indbyggere i hovedstaden Budapest været på gaden de seneste dage for at vise deres modvilje mod premierminister Viktor Orbán. De beskylder ham blandt andet for at dække over korruption og er utilfredse med hans tilnærmelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Foto: Bernadett Szabo
I Ungarn har tusindvis af utilfredse indbyggere i hovedstaden Budapest været på gaden de seneste dage for at vise deres modvilje mod premierminister Viktor Orbán. De beskylder ham blandt andet for at dække over korruption og er utilfredse med hans tilnærmelser til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Foto: Bernadett Szabo

BERLIN: Der har tidligere været demonstrationer i Budapest, når premierminister Viktor Orbáns nationalkonservative regering for eksempel har begrænset mediernes eller domstolenes uafhængighed, men i slutningen af oktober skete der noget nyt.

Den ungarske regering annoncerede en skat på intenetadgang. Internetudbyderes skal betale 150 forint – omkring 3,65 kr. – per gigabyte, fremgik det af finansloven. På kort tid slog over 100.000 ungarere sig sammen i en Facebook-gruppe og demonstrationer blev annonceret.

Kort efter trak Viktor Orbán internetskatten tilbage, men demonstrationerne mod ham fortsatte. Mandag i denne uge gik flere end 10.000 mennesker igen på gaden i hovedstaden Budapest. Også i mange andre byer, var der optog. Det blev kaldt en dag for almen indignation. Over korruption og over Viktor Orbáns forståelse for Ruslands præsident Vladimir Putin.

»Orban, forsvind,« råbte nogen. »Vi kan ikke betale så meget i skat, som I stjæler«, stod der på et banner. »Europa, Europa,« blev der råbt.

Ungarerne har valgt Viktor Orbán og hans Fidesz-parti med stort flertal, og den ungarske aktivist Marietta Le erkender på internetsiden Global Voices, at hun af og til frygter, at hendes landsmænd ikke ønsker at blive advaret om det ungarske demokratis »bekymrende« tilstand. Men det ændrede sig med internetafgiften.

»For første gang var det ikke bare forrykte aktivister, der demonstrerede. Med håndmalede skilte gik unge og gamle sammen på gaden. Folk sang højt om servere, Twitter og Facebook. De bar Guy Fawkes-masker, selv om de er forbudt i Ungarn. Endelig ser det ud som om en hel ny generation erkender, at man må kæmpe for sine rettigheder. Der synes ikke længere at være nogen tvivl – folk erkender endelig, at regeringens handlinger kun har ét formål: At sætte sig på staten,« skriver hun på hjemmesiden.

Kina og Rusland er forbilleder

Ungarn blev efter jerntæppets fald for 25 år siden set som et demokratisk forbillede blandt de øst- og centraleuropæiske lande, men de seneste år har landet bevæget sig i en autokratisk retning. Efter Fidesz’s første jordskredsvalgsejr i 2010 brugte Viktor Orbán sit totredjedelsflertal i parlamentet til at vedtage 300 nye love og en ny forfatning. Store dele af de ansatte i statsapparatet blev skiftet ud.

Udlandet og især EU blev gjort til fjendebillede, samtidig med at Ungarn relativt set modtager flere penge fra EU end noget andet land. Orbán spiller effektivt på ungarernes stærke nationalisme. Den nye forfatning indledes med en patosfyldt trosbekendelse til en kristen hjemstavn.

Efter sin anden store valgsejr i foråret har Viktor Orbán slået ned på kritiske NGOer og gjort fundamentalt op med Vestens liberale demokratier og velfærdsstater. Han har i stedet udpeget autokratiske lande som Kina og Rusland som sine forbilleder og et »illiberalt« demokrati som sit mål.

»Jeg vil betragte enhver politik, der vil ofre det tusindårige Ungarn på USAs og Europas alter, som farlig for det ungarske folk og ekstremistisk,« har han sagt i parlamentet.

I EU har Europa-Parlamentet gentagne gange kritiseret Ungarn, og EU-Kommissionen har været i kritisk dialog med regeringen om dens lovændringer, men de toneangivende europæiske regeringer har været tilbageholdende. Fidesz er stadig medlem af den store gruppe af konservative folkepartier, EPP, hvor også Angela Merkels CDU og de danske konservative er medlemmer.

På det seneste har USA derimod kraftigt optrappet konfrontationen med Ungarn. I september nævnte præsident Barack Obama Ungarn i sammenhæng med Rusland, Kina, Venezuela og Egypten og talte om trusler mod civilsamfundet.

Da Ungarns udenrigsminister, Péter Szijjártó, for nylig rejste til Washington, D.C. kunne han ikke få et møde med den amerikanske udenrigsminister, John Kerry. I stedet blev han af udenrigsministeriets Europa-ansvarlige, Victoria Nuland, belært om demokrati – og om USAs indrejseforbud mod seks unanvngivne ungarere tæt på regeringen, der mistænkes for korruption. En enestående kontrovers mellem USA og et NATO- og EU-medlem.

»Hvordan kan I sove under jeres NATO-artikel-fem-tæppe om natten, mens I fremmer et illiberalt demokrati om dagen; puster til nationalisme; begrænser den frie presse; eller dæmoniserer civilsamfundet,« spurgte Victoria Nuland i en tale.

Hvis udviklingen fortsætter, kan situationen nå et niveau, hvor USA ikke længere kan samarbejde med Ungarn som allieret, advarede den amerikanske chargé d’affaires på ambassaden i Budapest, André Goodfriend, ifølge flere medier.

En legitim leder

Dermed er kritikken af Ungarns regering sprunget ud af mediernes og tænketankenes verden, påpeger den ungarske publicist Attila Ara-Kovács.

»Nu bliver det også taget op af den amerikanske ledelse. Og det virker kun som begyndelsen. Bruxelles og Berlin vil vel snart følge efter, hvis Orbán ikke reagerer på kritikken,« siger han ifølge det tyske magasin Der Spiegel.

Officiel tysk kritik var der dog ikke meget af, da Viktor Orbán for nylig i München lod sig interviewe sammen med den konservative regeringsparti CSUs formand, Horst Seehofer, af avisen Die Welt i anledning af 25-året for Murens fald.

Viktor Orbán erklærede sig som demokrat, men skeptisk over for det »liberale demokrati«. Han roste EU for at have gjort den tyske genforening mulig, men sagde, at Europa lider under en »åndelig krise«, hvorefter han angreb velfærdsstaternes sociale udgifter.

Han fremhævede, at Ungarn har lyttet til europæiske indvendinger mod forfatningen og hævdede at have »nultolerance« over for korruption. Han lovede, at alt omkring den amerikanske »kritik« vil blive undersøgt til bunds. Horst Seehofer tog derefter ordet og pegede på, at Viktor Orbán flere gange er blevet legitimeret af ungarerne gennem demokratiske valg.

Kritik lyder derimod fra nabodelstaten Baden-Württemberg, hvis europaminister, Peter Friedrich fra SPD, pointerer, at Europas vigtigste værdi ikke er nationen, sådan som Orbán tror, men derimod fred, retsstatsprincipper, solidaritet og en social markedsøkonomi.

»Ungarn udvikler sig desværre i en retning, der fører væk fra en fælles forståelse af europæiske værdier,« sagde han for nylig til avisen Stuttgarter Nachrichten.

Myndighederne hjælper med at svindle

I Ungarn har mange mennesker pludselig opdaget, at de faktisk kan ændre noget efter regeringens opgivelse af internetafgiften, vurderer Gábor Vágó, som er en af organisatorerne bag demonstranterne. Nu kræver demonstranter Ildikó Vida, som leder skattemyndigheden NAV og er en af de korruptionsmistænkte på den amerikanske liste, afskediget.

Allerede for et år siden offentliggjorde whistlebloweren András Horváth, der kaldes »Ungarns Edward Snowden«, dokumenter, der angiveligt påviste omfattende korruption og skattesvindel i store virksomheder assisteret af skattemyndighederne. Dengang reagerede myndighederne ved at efterforske Horváth og beslaglægge hans dokumenter, skriver nyhedsmediet Budapest Beacon.

På gaden protesterede kun få hundrede mennesker. Efter den seneste måneds demonstrationer stiller avisen Budapester Zeitung spørgsmålet, om det ungarske civilsamfund nu har »fundet sin stemme«.

Marietta Le fra Global Voices erklærer sig enig med den ungarske iværksætter, digter og demonstrant Zoltan Békési, der har sagt, at ungarerne i 25 år har »leget« demokrati. Nu er det på tide at vise, at man tager det alvorligt, lyder opfordringen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.