Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Vreden har taget de amerikanske valg som gidsel

I kapløbet om at blive USAs næste præsident henter outsiderne stemmer blandt vrede amerikanere. Spørgsmålet er, om det rækker til en sejr, når det virkelig går løs – for måske stemmer de virkeligt vrede amerikanere slet ikke.

Mangemilliardæren Donald Trump, der stiller op for Det Republikanske Parti, og Bernie Sanders, manden der sender socialistiske chokbølger igennem Det Demokratiske Parti, er blandt de vrede mænd, der kan afgøre de amerikanske valg.
Mangemilliardæren Donald Trump, der stiller op for Det Republikanske Parti, og Bernie Sanders, manden der sender socialistiske chokbølger igennem Det Demokratiske Parti, er blandt de vrede mænd, der kan afgøre de amerikanske valg.

WASHINGTON: Det drejer sig ikke længere om »tonen« i debatten, for den er for længst endt i et skingert leje.

Nej, det drejer sig om vreden, som har taget den amerikanske valgkamp som gidsel – og det i et USA, hvor det at ramme den rigtige tone hver eneste gang ellers har været en del af det at være amerikaner. Og det at være »vred« var en pludselig kortslutning.

Som i Hollywood-filmen »Falling Down« fra 1993, hvor den fiktive figur William Foster, spillet af Michael Douglas, pludselig går amok, efterhånden som livets håbløshed går op for ham.

Michael Douglas slap alle hæmninger i filmen »Falling Down«, som vakte opsigt i 1993, fordi den pæne mand med hvid skjorte og slips blev til den vredeste af alle vrede mænd. Nu står præsidentkandidater på stribe klar til at samle de vrede stemmer op. Foto fra filmen: Mary Evans
Michael Douglas slap alle hæmninger i filmen »Falling Down«, som vakte opsigt i 1993, fordi den pæne mand med hvid skjorte og slips blev til den vredeste af alle vrede mænd. Nu står præsidentkandidater på stribe klar til at samle de vrede stemmer op. Foto fra filmen: Mary Evans

Fyret og desperat udlever han med baseball-bat og automatvåben i hånd al sin indre vrede over alle livets aspekter – om det så er vrede over voldelige gadebander eller blot vrede over ikke at kunne få serveret morgenmad på en fastfood-restaurant, fordi han kommer få minutter for sent.

Filmen havde genklang, fordi en nydelig mand med hvid skjorte og slips slap sine dæmoner løs. Her 22 år senere er den amerikanske vrede blevet mere kronisk, og det sætter en helt ny dagsorden i den politiske debat.

Hvem er det så, der har brudt den politiske idyl? Det er mangemilliardæren Donald Trump, der stiller op for Det Republikanske Parti – og det er Bernie Sanders, manden der sender socialistiske chokbølger igennem Det Demokratiske Parti.

De er begge vrede, og deres tilhængere lige så. De to kandidater erobrer med deres protest og deres meget lidt »politisk korrekte« optræden terræn og lægger afstand til deres pænere politiske modstandere.

Topledelsen i de to partier er ved at gå til i fortvivlelse. De kan nemlig ikke slippe af med de to personer. Trump har succes med at tale til en middelunderklasse, som aldrig har interesseret sig for politik før. Og Sanders kan få fyldte sale ved at tale kapitalen midt imod, især bankerne, de rige og de velhavende hos et publikum, som i andre sammenhænge ville kæmpe imod alt socialistisk, fordi det er uamerikansk. Men finanskrisen og arbejdsløsheden har sat nye standarder for amerikansk politik.

De to har altså succes. Spørgsmålet er hvorfor? Tad Devine er ikke i tvivl. Han er demokratisk strateg og siger til The Washington Post, at amerikanerne savner autencitet i politik i dag. De ønsker den ægte vare i stedet for den kunstige lirum-larum, de er blevet vant til.

»De ønsker bare en eller anden, selv om de ikke er enige med dem. En, der fortæller dem det, de ser og oplever – og en, der er i øjenhøjde med vælgerne. Det ser jeg i Sanders og – tror jeg – også i Trump,« siger Devine.

Bange og vrede amerikanere

Der er sket en markant ændring i amerikansk politik. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor langtidsholdbare Trump og Sanders er.

Men der er en ting, man ikke skal underkende: Amerikanerne er vrede og bange. Vrede over økonomien og bankerne, som snød den almindelig amerikaner under finanskrisen, så millioner mistede deres arbejde og måtte gå fra hus og hjem. Og nogle er bange for, at præsident Barack Obama internationalt har sat alt over styr, og at USA har mistet indflydelse i verden.

Vreden er større i dag end tidligere: En meningsmåling, som bladet Esquire sammen med den amerikanske TV-station NBC News har gennemført, viser, at ikke færre end 49 procent mener, at de er langt mere vrede i dag, end de var tidligere, på grund af begivenhederne generelt i verden og i USA. Og det er de hvide mænd, der er mest vrede. Det er dem, der har mistet meget. 54 procent af de hvide i undersøgelsen mener, at de er vrede sammenlignet med 43 procent for latinoer og »kun« 33 procent for de sortes vedkommende. Det er de hvide, der er mest bange. Og det er også dem, der flokkes om Trump lige nu.

Der er godt en uge til, at det første primærvalg finder sted – det i staten Iowa. Derefter går det slag i slag med valgene, indtil demokraterne og republikanerne hver for sig har fundet den endelige kandidat, der skal klare slutspurten om at nå Det Hvide Hus.

Bernie Sanders har samlet tusinder af tilhængere på sine slagord om højere mindsteløn, fri uddannelse og fri sundhedssystem.

Donald Trump har for det meste slået sig igennem blandt lige så mange tilhængere ved at skælde ud på alt lige fra medierne til de »etablerede« politikere og love diffuse forandringer, når han kommer til.

De ansigtsløse kandidater

Over for ham står en række næsten ansigtsløse republikanere, som hver for sig var store politikere, indtil de stod på scenen med en Trump, der sagde alt det, man ikke må sige i USA om ulovlig indvandring, muslimer, terror og ikke mindst Obamas udenrigspolitik, der ifølge de vrede har gjort USA mindre i verden. Erfarne republikanske politikere som tidligere guvernør Jeb Bush, senator Marco Rubio og guvernør Chris Christie har ikke været vrede nok og må derfor finde sig i at være nederst i feltet.

Over for Sandres står en mere markant politiker, Hillary Clinton, som også må se i øjnene, at den 74-årige Sanders kan mere end blot at være den søde, nørdede mand, der råber lidt højt.

Clinton-strategerne har totalt undervurderet Sanders og ignoreret hans »hyggeprojekt« – socialdemokratismen. Indtil altså at Sanders helt uventet gjorde det til et folkeprojekt med succes. Han samler med sin vrede og sin argumentation fulde huse, uanset om det er i nord- eller sydstaterne.

Folk – især unge – er begejstrede, fordi de er tynget af studiegæld, høje udgifter til at læse videre og ikke mindst dårlige udsigter til gode jobs, når de er færdige.

»Clintons folk undervurderede totalt Sanders og lod ham være. Han er nu en reel trussel i de første delstatsvalg, fordi han er blevet venstrefløjens røst. Og ganske vist var det meningen, at venstrefløjen hos demokraterne skulle tækkes. Men det skulle være Hillary Clinton, der klarede den del. Ikke en Sanders,« siger en demokratisk strateg til Berlingske.

Men stemmer vælgerne på Sanders og på Trump, når de står i stemmeboksene? Det er det store spørgsmål. For mange af de vrede har aldrig stemt før eller har ladet sig registrere som vælgere. Og det kræver en indsats at stemme i USA. Ingen ved derfor, hvad der kommer til at ske på valgdagene.

De etablerede håber på, at det hele var en ond drøm. Men de er mindre sikre i dag, end de var for blot tre måneder siden, for vreden er blevet kronisk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.