Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vragrest skyllet i land på ø stammer måske fra MH370

En vragdel fundet i Mauritius skal analyseres for at fastslå, om den har forbindelse til forsvundet fly.

Sydney: En vragrest, der torsdag blev fundet i Mauritius, stammer muligvis fra det Malaysia Airlines-fly, som på uforklarlig vis forsvandt for godt to år siden.

Et ferierende par på øgruppen i Det Indiske Ocean opdagede den mulige flydel, som var drevet i land på øen Rodrigues.

Søndag oplyser Australiens transportminister, at vragdelen vil blive undersøgt for at se om den kan har nogen forbindelse til det savnede fly.

- Vragdelen er interessant, men det er ikke muligt at fastslå dens oprindelse, før den er blevet undersøgt af eksperter, siger den australske transportminister, Darren Chester.

Det er endnu ikke afgjort, hvilket land der skal stå for undersøgelsen.

For mindre end to uger siden blev der i Mozambique på den afrikanske østkyst opdaget to dele, som ifølge både de australske og malaysiske myndigheder "næsten helt sikkert" stammer fra forsvundne MH370-fly.

Desuden blev der i en strandkant i Sydafrika sidste måned fundet en stump, der også er ved at blive analyseret i forsøget på at opklare en af luftfartens største gåder.

Det eneste fysiske bevis fra flyet er et tre meter langt vingestykke, der i sommeren 2015 blev opdaget på Réunion, der ligger øst for Mozambique og er naboø til Mauritius.

Australien står i spidsen for eftersøgningen af MH370 og har brugt millioner af dollar på at lede efter flyet i den sydlige del af Det Indiske Ocean ud for det vestlige Australien.

Transportminister Darren Chester siger, at myndighedernes håb om at finde Boeing-flyet er intakt.

Skibe og fly fra flere lande har indtil nu afsøgt omkring 95.000 kvadratkilometer inden for et område på 120.000 kvadratkilometer i Det Indiske Ocean, hvor flyet menes at være styrtet ned. Men det er endnu ikke blevet lokaliseret.

MH370 lettede fra Kuala Lumpur i Malaysia med kurs mod Beijing, da det natten til 8. marts 2014 forsvandt fra radarskærmene. Der var 239 personer om bord.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.