Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Voldsomt jordskælv ryster det sydlige Mexico

Et jordskælv med en beregnet styrke på 7,2 har ramt Pinotepa de Don Luis. Skælvet kunne mærkes i hovedstaden.

Et jordskælv med en beregnet styrke på 7,2 har ramt det sydlige Mexico. Reuters/Edgard Garrido
Et jordskælv med en beregnet styrke på 7,2 har ramt det sydlige Mexico. Reuters/Edgard Garrido

Mexico City. Et jordskælv med en beregnet styrke på 7,2 har ramt det sydlige Mexico.

Det oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

I første omgang lød meldingen, at skælvet havde en beregnet styrke på 7,5. Det blev siden nedjusteret til 7,2.

Skælvet ramte to kilometer sydøst for byen Pinotepa de Don Luis i en dybde af 43 kilometer og kunne mærkes så langt væk som Mexico City, der ligger godt 350 kilometer nordvest for Pinotepa de Don Luis.

Nyhedsbureauet AP skriver, at rystelserne fik folk til at flygte ud af bygninger i hovedstaden, ligesom at landets jordskælvsalarmer lød.

I Mexico City samledes skarer af mennesker på den centrale Reforma Avenue.

Også i delstaterne Guerrero, Oaxaca og Puebla kunne skælvet mærkes, skriver nyhedsbureauet AFP.

Mexicos indenrigsminister oplyser, at skælvet har forårsaget skader på bygninger, men der er ikke rapporteret nogen dødsfald.

I september sidste år blev det centrale Mexico ramt af et andet voldsomt jordskælv. Det havde en beregnet styrke på 7,1 og dræbte mindst 228 mennesker i Mexico City og 369 mennesker i alt i regionen. Mindst 2000 andre blev såret.

Jordskælvet ramte klokken 13.14 lokal tid tirsdag 19. september otte kilometer sydøst for den mindre by Atencingo i delstaten Puebla.

Jordskælvet ramte på årsdagen for et skælv i Mexico i 1985, der dræbte 9500 mennesker.

12 dage forinden - 7. september sidste år - ramte et andet jordskælv med en beregnet styrke på 8,2 Mexico. Det efterlod mindst 96 mennesker døde hovedsageligt i delstaten Oaxaca.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.