Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Voldsom storm sårer mindst ni i Frankrig

En storm, der har hærget i Frankrig, havde vindstød på over 160 kilometer i timen.

Redningsfolk fjerner et væltet træ i det sydvestlige Tyskland. Samtidig meddelte Frankrigs indenrigsministerium, at ni mennesker er blevet kvæstet under et voldsomt stormvejr, som har hærget store del af landet. Scanpix/Patrick Seeger
Redningsfolk fjerner et væltet træ i det sydvestlige Tyskland. Samtidig meddelte Frankrigs indenrigsministerium, at ni mennesker er blevet kvæstet under et voldsomt stormvejr, som har hærget store del af landet. Scanpix/Patrick Seeger

Frankrigs indenrigsministerium siger, at ni mennesker er blevet kvæstet under et voldsomt stormvejr, som har hærget store del af landet.

Fire af de kvæstede er hårdt sårede efter at have været udsat for ulykker under stormvejret, hvor der blev målt vindstød på over 160 kilometer i timen.

I Paris-regionen væltede et træ nedover en bil og sårede en person, mens en anden indbygger i hovedstadsområdet blev hårdt kvæstet ved et fald fra en bygning.

I regionen Eure-et-Loir ramte en motorcyklist et træ. Det var væltet med rode og blokerede vejen. I den østlige del af landet blev en kvinde hårdt såret, da en genstand ramte hende i hovedet under uvejret.

Stormen har også været forbi Tyskland, hvor et tog blev afsporet, da et træ var væltet nedover banelegemet. Der var ingen rapporter om sårede.

Landeveje i områder ved blandt andet Duisburg meldes også blokeret af væltede træer og oversvømmelser.

De zoologiske haver i München og Augsburg i Bayern blev holdt lukket hele onsdagen, og jernbanen, som fører op til Tysklands højeste bjerg, Zugspitze, blev også lukket ned på grund af det dårlige vejr.

Stormen, som kom med voldsom regn, hagl og lyn fra Irland og Storbritannien, har efterladt titusindvis af irske og britiske huse uden elektricitet, og den har forårsaget lukninger af en del veje og broer.

Ekstremt højt tidevand førte til, at en havnevæg brød sammen i Cornwall i det sydvestlige Storbritannien. Tre større landeveje i England er også blevet lukket på grund af væltede køretøjer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.