Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Voldsom brand hærger populær turistby - danske gæster evakueret

Gæsterne på hotel Sirena i Podgora i Kroatien blev natten til søndag tvunget til at forlade deres hotel på grund af en kraftig skovbrand.
Gæsterne på hotel Sirena i Podgora i Kroatien blev natten til søndag tvunget til at forlade deres hotel på grund af en kraftig skovbrand.

En kraftig skovbrand i den kroatiske turistby Podgora tvang natten til søndag danske og svenske gæster til at forlade deres hotel i byen.

Rejseselskabet TUI havde otte gæster på hotel Sirena, som er mest berørt af branden.

Det oplyser pressechef i TUI, Nikolai Johnsen.

»Vi havde otte gæster på det pågældende hotel. De er blevet flyttet til et andet hotel et godt stykke derfra og har fået noget mad og en snak med vores folk dernede. Ifølge mine oplysninger skulle de have det godt alle sammen,« fortæller pressechefen.

Billeder på Twitter viser, hvordan ilden fra skoven har spredt sig over et stort område lige uden for byen.

Ifølge Nikolai Johnsen skulle det ikke brænde på selve hotellet, men røgen og brandudviklingen har gjort det nødvendigt at evakuere gæsterne.

En svensk kvinde fortæller til Expressen, at hun og hendes ven ankom til byen fredag og havde set frem til en uges ferie. Natten til søndag vågnede de ved en kraftig røglugt, og brandalarmen på hotel Sirena, hvor de boede, gik i gang.

»Da jeg kiggede ud fra balkonen, så jeg, at det brændte udenfor. Det var en kraftig skovbrand - hele landsbyen deroppe brændte,« fortæller Rebecca West.

Hun fortæller, at hun og de andre gæster på hotellet især blev påvirkede af den kraftige røg.

»Folk havde allerede pakket deres kufferter. Vi sprang ud i bare tæer og kun trusser og undertøj, og vi fik en masse gløder på os, fordi det blæste så kraftigt.«

Kroatien og også byen Podgora er en populær destination for danske og andre skandinaviske turister. TUI har i øjeblikket små 350 nordiske gæster i området.

Nikolaj Johnsen opfordrer danskerne i byen til at holde sig orienterede via deres lokale guider.

»Vi følger situationen tæt og griber ind, hvis der bliver behov for det. Lige nu ser det ud til, at de kan fortsætte deres ferie, og at de er relativt upåvirkede af det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.