Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Voldelige protester i Indien efter rygte om kærlighedsscene

Torsdag er der indisk premiere på en ny bollywoodfilm, der giver anledning til demonstrationer og vold.

Torsdag er der indisk premiere på en ny bollywoodfilm, der giver anledning til demonstrationer og vold.
Torsdag er der indisk premiere på en ny bollywoodfilm, der giver anledning til demonstrationer og vold.

Rygter om en kærlighedsscene mellem en hindudronning og en muslimsk konge i en ny bollywood-film har fået sindene i kog blandt tusinder af hinduer i Indien.

Filmen har titlen »Padmaavat« og har premiere torsdag i flere af Indiens biografer.

Op til premieren er der indløbet adskillige advarsler om voldelige protester - også selv om rygtet om den hede kærlighedsscene har vist sig at være falsk.

Derfor vogter indisk politi torsdag flere af de 5000 biografer, der viser filmen. Samtidig har flere indiske delstater på forhånd meddelt, at de forbyder visning af filmen.

Det er særligt radikale indere fra Rajput-højkasten, der har vist modstand mod filmen. Kasten er en af de største i Indien og har opbakning fra flere hinduistiske grupperinger.

De mener, at filmen tegner et falsk portræt af den legendariske dronning Padmavati, som de ærer højt.

Filmens producenter har afvist anklagerne, mens historiker har påpeget, at det slet ikke kan bevises, at Padmavati har eksisteret.

Det har dog ikke fået de radikale modstandere til at neddrosle deres modstand.

Flere kvinder fra Rajput-kasten har sågar truet med at brænde sig selv levende, hvis filmen får premiere.

Modstanden mod filmen har varet i over et år, hvor rygtet om kærlighedsscenen blev startet.

Senest angreb flere hundrede demonstranter i tirsdags adskillige butikker, satte ild til motorcykler og skadede mere end 150 biler i delstaten Gujarats hovedstad.

Samtidig blev der kastet med sten mod en skolebus, der også blev væltet om på siden. En anden bus blev der sat ild til.

Ifølge det britiske medie The Guardian er filmholdet bag filmen også tidligere blevet angrebet, filmsettet er blevet raseret, og Indiens Højesteret og Indiens premierminister har skullet tage stilling til, om filmen skulle forbydes.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.