Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vind- og solenergi skaber millioner af nye job

Alene i Kina er 3,5 millioner personer beskæftiget i sektoren for vedvarende energi.

ARKIVFOTO: Satsning på energikilder som sol og vind skaber millioner af nye arbejdspladser verden over.
ARKIVFOTO: Satsning på energikilder som sol og vind skaber millioner af nye arbejdspladser verden over.

Satsning på energikilder som sol og vind skaber millioner af nye arbejdspladser verden over.

Sektoren beskæftigede i 2016 globalt knap ti millioner personer. Det er næsten dobbelt så mange som i 2012.

Tallene fremgår af en rapport offentliggjort onsdag af det Abu Dhabi-baserede International Renewable Energy Agency.

»Faldende omkostninger og understøttende politikker har drevet investeringer og beskæftigelse i vedvarende energi frem,« siger agenturets generaldirektør, Adnan Z. Amin.

I 2012 var godt fem millioner mennesker beskæftiget med at producere, installere og vedligeholde vindmøller, solceller og andre grønne energikilder.

»De seneste fire år er antallet af job i sol- og vindsektoren sammenlagt mere end fordoblet,« siger han som eksempel på udviklingen.

Indregnes beskæftigelsen fra store vandkraftprojekter, var den samlede beskæftigelse på 9,8 millioner i 2016. Uden disse job lander tallet på 8,3 millioner.

De højeste antal arbejdspladser i vedvarende energi har Brasilien, Kina, Tyskland, Indien, Japan og USA.

Alene i Kina arbejdede 3,46 millioner i sektoren i 2016 eller 3,4 procent flere end året før.

Rapporten nævner også, at 62 procent af det samlede antal arbejdspladser er i Asien, hvor vedvarende energiprojekter er på fremmarch. Især i Malaysia og Thailand.

Sidstnævnte er for eksempel blevet verdens førende inden for produktion af solceller.

Tendensen med flere grønne arbejdspladser ventes at fortsætte.

»Vi forventer, at antallet af folk, der arbejder i den vedvarende sektor, kan nå 24 millioner i 2030,« siger Adnan Z. Amin.

Stigningen vil ifølge Amin mere end udligne de mange job, som forventes at gå tabt i traditionelle energisektorer som olie, gas og kul for eksempel.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.