Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vil Trump lade sig provokere?

De fleste lande ønsker at vide, præcis hvor de har USAs nye præsident, Donald Trump. Iran er ingen undtagelse.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

Testaffyringen af mellemdistancemissilet Khorramshahr, der ifølge Fox News fandt sted søndag 29. januar uden for hovedstaden Teheran, mislykkedes. Missilet nåede angivelig kun at flyve omkring 950 kilometer af den optimale rækkevidde på 4.000, før det eksploderede i luften.

Alligevel lykkedes testaffyringen, for meningen med den var fra første færd at få Donald Trumps opmærksomhed. Efter ni dage som præsident – og blot to dage efter at Donald Trump underskrev dekretet, der blandt andet forhindrer iranske statsborgere i at få udstedt visum til USA – »prikker« Iran til Trump ved at affyre et mellemdistancemissil.

I Iran ønsker regimet hurtigst muligt at forstå, hvor Donald Trump står. Det iranske regime ved, at Trump ikke er nogen Obama. Iran ved, at han har kaldt atomaftalen fra 2015 for »den dummeste« aftale, og Iran ved, at Trump under valgkampen sagde, at han vil gøre det til topprioritet at få aftalen annulleret. Så nu, hvor Trump er blevet præsident, ønsker Iran at vide, om Trump er varm luft eller en handlingens mand. Er sidstnævnte tilfældet, vil Iran gerne vide, hvor langt USAs nye præsident er parat til at gå i forhold til Iran. Og dét er et godt spørgsmål, for ingen ved det med sikkerhed.

Missiltesten er ikke et brud på atomaftalen, men den er et brud på FNs Sikkerhedsråds resolution 2.231, der forbyder Iran at foretage forsøg med missiler, der kan bære atomvåben. Irans argument i denne sag er, at missiltesten ikke er noget brud på resolutionen, idet Iran ikke har atomvåben.

Det argument køber Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, dog ikke. I en opdatering på sin facebookside kalder Netanyahu Irans missiltest for »en grov overtrædelse af FNs Sikkerhedsråds resolution«.

I 2016 udførte Iran en anden lignende missiltest, der blev mødt med overbærenhed af daværende præsident Barack Obama. Han ønskede ikke at få sin eneste mellemøstlige aftale ødelagt af en ny krise.

Om to uger mødes Netanyahu med Trump i Washington, og den israelske premierminister har allerede i nævnte facebookopdatering skrevet, at han agter at tale om muligheden for at indføre nye sanktioner mod Iran.

Spørgsmålet er så, om Trump stadig vil spille med på den anti-iranske melodi nu, hvor han er blevet præsident?

USA vil ikke kunne hente international støtte til en annullering af atomaftalen – hverken fra EU, Rusland eller Kina. Og landene vil ikke være med til at indføre nye sanktioner, der lige som de tidligere kun skader den iranske befolkning og ikke præstestyrets militære projekter.

Set fra et vestligt perspektiv er missil­testen højt spil fra Irans side, for ingen ved, hvordan Trump har tænkt sig at reagere. Præsidenten kan netop bruge Irans missiltest og brud på resolution 2.231 som argumentet for en hårdere linje over for Iran. Han kan forlange flere inspektioner af det iranske atomprojekt og begynde at lække angivelige iranske brud på atomaftalen til pressen for at bygge en sag, der også vil omfatte sanktioner, mod præstestyret.

Set fra Iran er missiltesten tænkt som en kalkuleret risiko, en markering. Først vil den irritere Trump og gøre ham vred, men siden vil han, håber Iran, indse, at han står alene sammen med Israels Netanyahu og Saudi-Arabiens konge­familie om at ville føre en hårdere linje.

Læser Iran Trump rigtigt, betyder det, at regionen kan se frem til mere af samme slags, for det iranske regime vil føle sig fritstillet til at teste flere missiler og dermed også teste det internationale samfunds grænser og tålmodighed.

Sætter missiltesten en række hårde reaktioner i gang fra Trumps side, så har Iran netop skruet tiden tilbage til den stemning, der herskede mellem Iran og USA, da de to landes præsidenter hed Ahmedinejad og Bush. En tid, hvor Iran konstant frygtede en israelsk eller amerikansk bombning af landets atomprojekt, og hvor konfrontation var drivkraften bag parternes forhold til hinanden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.