Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vil du forstå Trump? Læs Playboy fra 1990

Den japanske premierminister og den tyske kansler har forud for mødet med den amerikanske præsident nærstuderet et interview med Donald Trump i magasinet Playboy fra 1990 for at forstå, hvem han er.

Donald Trump fremviser et Playboy-magasin med sig selv på forsiden under præsidentvalgkampen.
Donald Trump fremviser et Playboy-magasin med sig selv på forsiden under præsidentvalgkampen.

Hvis Donald Trump skulle stille op som præsident, ville han gøre det bedst som demokrat. Det er han sikker på. Hvem ville stemme på ham?

Den jævne mand fra arbejderklassen vil helt hundrede procent vælge ham ind på den mest magtfulde post af dem alle.

»Han elsker mig. Når jeg går ned af gaden, begynder taxachaufførerne at råbe ud af deres vinduer.«

Sådan talte Donald Trump anno 1990.

Dengang en 43-årig rigmand verdenskendt for sin flamboyante, guldrandede livsstil, sin succes som entreprenør og sit ægteskab med Ivana Trump.

I et interview bragt i magasinet Playboy, fortalte forretningsmanden siddende bag sit skrivebord i Trump Tower profetisk om sine politiske visioner, sit forhold til rigdom, og om hvad han ville gøre, hvis præsidentposten engang skulle blive hans. Han havde ikke sovet i 48 timer, da han mødte journalisten fra Playboy.

Et hvad-nu-hvis-interview, der blev til virkelighed.

Interviewet bliver i dag nærstuderet af verdens ledere for at forstå psykologien bag den amerikanske præsident, og hvilke tanker han er rundet af.

Både Japans premierminister, Shinzo Abe, og Tysklands kansler, Angela Merkel, har i løbet af de seneste måneder begge læst ordlyden i Playboy-interviewet med Donald Trump forud for deres første møde med den amerikanske præsident, skriver The Atlantic.

I 1990-interviewet blev Donald Trump spurgt ind til, om han overvejede at stille op som præsidentkandidat. Han svarede nej. Han ville kun stille op den dag, det går dårligt for Amerika, sagde han.

Hvad var det første Donald Trump ville gøre, hvis han rent hypotetisk alligevel trådte ind i Det ovale kontor? Her var hans svar til Playboy:

»Mange ting. En holdning om sejhed ville sejre. Jeg ville kaste skat på hver eneste Mercedes-Benz, der ruller ind i dette land og på alle japanske produkter – og vi ville have vidunderlige allierede igen,« sagde Donald Trump.

Rigmanden fra dengang fortalte også i interviewet, hvordan han som præsident Trump ville håndtere truslen om en atomkrig:

»Han vil tro meget stærkt på en ekstrem militær styrke. Han vil ikke stole på nogen. Han vil ikke stole på russerne, han vil ikke stole på vores allierede. Han vil have et stort militært arsenal, perfektionere det, forstå det. En del af problemet er, at vi forsvarer nogle af de rigeste lande i verden til ingen nytte,« lød det til Playboy i 1990.

I 1990 talte rigmanden Donald Trump om, at hans fædreland havde brug for et større ego og rettede en harsk kritik af de »såkaldte allierede« som Japan og Tyskland.

I dag er præsident Trumps slogan »Make America Great Again.«

Foto fra 1993: Donald Trump fotograferer Bridget Marks efter at have interviewet hende til Playboys 40-års jubilæumsmagasin. Trump var inviteret som gæsteskribent- og fotograf af det populære magasin.
Foto fra 1993: Donald Trump fotograferer Bridget Marks efter at have interviewet hende til Playboys 40-års jubilæumsmagasin. Trump var inviteret som gæsteskribent- og fotograf af det populære magasin.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.