Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vietnam er ramt af en dødbringende tyfon

Adskillige mennesker meldes dræbt af tyfon i det centrale Vietnam. Der er store ødelæggelser.

Tyfon har ramt den centrale og sydlige del af Vietnams kyst. Her er det byen Nha Trang. Reuters/Social Media
Tyfon har ramt den centrale og sydlige del af Vietnams kyst. Her er det byen Nha Trang. Reuters/Social Media

Mindst 15 mennesker meldes omkommet i forbindelse med en tyfon, der har ramt den centrale del af Vietnams kyststrækning.

Fire mennesker er savnet.

Katastrofemyndighederne siger i en erklæring, at 14 mennesker er omkommet i den værst ramte provins, Khanh Hoa.

De mistede livet, da deres huse blev skyllet væk af oversvømmelser.

Videre hedder det, at én person er dræbt og fire savnes i provinserne Binh Dinh og Phu Yen.

Tyfonen har fået navnet Damrey, og den har berørt tusindvis af mennesker.

Der meldes om strømsvigt mange steder i regionen, og flere end 35.000 indbyggere i landsbyer var på forhånd blevet evakueret.

Skoler, der har lørdags-skolegang, blev bedt om at lukke på grund af tyfonen, der er den anden store naturkatastrofe, som på en måned rammer Vietnam i den sydøstlige del af Asien.

I oktober blev den nordlige og centrale del af Vietnam ramt af en tropisk storm, som medførte oversvømmelser og ødelæggelser mange steder.

75 mennesker omkom under stormen.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.