Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vicepræsident hyrer advokat til at hjælpe sig i Rusland-sag

USA's vicepræsident har hyret juridisk bistand til at hjælpe sig i sag om russisk indblanding i præsidentvalg.

Vicepræsidentens kontor oplyser torsdag, at Mike Pence har ansat advokat Richard Cullen. Scanpix/Joe Raedle
Vicepræsidentens kontor oplyser torsdag, at Mike Pence har ansat advokat Richard Cullen. Scanpix/Joe Raedle

Washington D.C.. Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, har hyret juridisk bistand til at hjælpe sig med at håndtere de undersøgelser, der kigger nærmere på eventuelt samarbejde mellem Donald Trumps lejr og Rusland.

Det skriver avisen The Washington Post.

Samarbejdet har angiveligt fundet sted frem mod det amerikanske præsidentvalg i 2016, hvor Republikanernes Donald Trump overraskende slog Demokraternes Hillary Clinton.

Vicepræsidentens kontor oplyser torsdag, at Mike Pence har ansat advokat Richard Cullen.

- Jeg kan bekræfte, at vicepræsidenten har ansat Richard Cullen til at assistere ham med at svare på forespørgsler fra den særlige anklager, skriver en talsmand for Pence til Washington Post.

Mike Pences beslutning finder sted, mindre end en måned efter at præsident Donald Trump ansatte en personlig advokat, Marc E. Kasowitz, til at hjælpe med at navigere i undersøgelserne.

Onsdag skrev The Washington Post, at den særlige anklager Robert Mueller, der leder en af undersøgelserne af Ruslands indflydelse på valget, har udvidet sin undersøgelse.

Den tidligere FBI-direktør blev i maj udpeget til at undersøge påstande om, at Rusland i al hemmelighed havde kontakt til folk tæt på Donald Trump.

Nu kigger Mueller nærmere på, om Donald Trump har forsøgt at forpurre efterforskningen.

James Comey, der var FBI-direktør, til han blev fyret af Trump, sagde i en høring i Kongressen i sidste uge, at han tror, at Trump fyrede ham for at underminere FBI's undersøgelse af forbindelser mellem Trumps valgstab og Rusland.

Men Comey afviste at komme med sin vurdering af, om Trump direkte forsøgte at stille hindringer i vejen for FBI's undersøgelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.